Bygninger og tilgængelighed

Grenaa Gymnasium blev tegnet af arkitekterne Gravers og Richter 1961 og færdigopført i 1964.

Tilgængelighed

Gymnasiet er opført som et byggeri i én etage med små niveauforskelle. På disse steder er der fra byggeriets start opbygget ramper og disse falder således naturligt ind i skolens arkitektur. På kostafdelingen er der på nederste etage etableret handicapværelse med toilet og bad og der er fuld tilgængelighed på denne etage samt på fællesarealet. Grenaa Gymnasium med kostafdeling er derfor et ideelt uddannelsessted for elever, der stiller særlige krav til tilgængelighed.

Prisvindende arkitekter 

Gravers og Richter var oprindeligt ansatte hos C. F. Møller, da de som unge arkitekter vandt førsteprisen i konkurrencen om Århus Statsgymnasium og blev selvstændige. Århus Statsgymnasium stod færdigt i 1959 og var derfor et af de gymnasier, Grenaa byråd var rundt og se på, da der skulle opføres gymnasium i Grenaa. Det var også det byggeri, byrådet bedst kunne lide og derfor blev Gravers og Richters næste gymnasie-byggeri det i Grenaa.

Smukt beliggende på heden

Grenaa Gymnasium er på en række punkter forskelligt fra Århus Statsgymnasium. Grenaa Gymnasium er opført på en smuk flad hedestrækning. Derfor valgte arkitekterne at placere bygningen på et hævet plateau, hvilket betyder, at der hele vejen rundt om denne første sektion af gymnasiet er en flisebelagt bastion.

Praktisk indretning 

Grenaa Gymnasium blev opført som et fagklasse-gymnasium med centralgarderobe, hvilket var nyt på det tidspunkt. Det gjorde det så meget desto mere naturligt, at arkitekterne lod afstandene i bygningen være korte og bl.a. undgik de lange lige gange fra deres første gymnasiebyggeri. Den første sektion af gymnasiet er således indfældet i en kvadratisk grundplan med festsalen placeret som et dominerende centrum. Rundt om dette centrum ligger så rækken af faglokaler.

Vandrette og lodrette linjer 

Udefra set dominerer de vandrette linier, mens festsalen også her markerer sig ved at hæve sig over den øvrige bygning og med sine lodrette vinduessprosser danne et modspil til de vandrette linier. Sprosserne er i den karakteristiske mørkeblå farve, der er valgt til alt udvendigt træværk. Sammen med de røde sten er denne blå farve det mest typiske kendetegn ved bygningen.

Indvendigt går den blå farve igen i søjlerne i og omkring festsalen. Derudover har denne første sektion af gymnasiet grå marmorgulve samt (i stedet for det Jorn-relief, der havde været arkitekternes plan) et bassin i forhallen.

Brug for mere plads

Allerede fra starten projekterede arkitekterne med en senere udvidelse af gymnasiet. Da denne kom til i 1973, skulle den vise sig at blive lige så stor som første sektion. Samme princip er brugt for grundplanen, der også her er kvadratisk og uden de lange gange. I stedet for festsalen danner en egegård samt de forskellige opholdsarealer centrum i bygningen. Helt i tidens ånd bestod disse opholdsarealer af uhøjtidelige væresteder og spiseområder samt bibliotek, læsesal og kantine.

Farverne samler bygningen 

For ikke at være synlig fra facaden af 'gamle' bygning og således bryde de smukke linier i denne, har man undladt at opføre nye afdeling over terrænets niveau. De røde sten fra gamle afdeling er i bygningens ydre ført videre, ligesom den blå farve i træværket sikrer, at der udefra er tale om en sammenhængende bygningskrop. Indvendigt er der via de blå søjler og princippet for grundplanen skabt et fællespræg, men 'nye' afdeling har naturligt nok også fået sit eget sprog, der adskiller sig fra den oprindelige bygning.

Det grå marmor på gulvene er afløst af røde klinker, ligesom de røde sten nu også er valgt til de indvendige vægflader. Loftet er et nedsænket kassetteloft i en sindrig trækonstruktion. Alt dette giver et helt andet måske mindre højtideligt indtryk end det, der møder en i forhallen.

Glasarealer og niveauforskelle

Mens man i gamle afdeling bevæger sig rundt om festsalen, der som en lukket blok dominerer denne del af bygningen, alle lokaler vender som nævnt ud til denne blok, så er der i ny afdeling opnået et lettere indtryk ved at lade centrum være en åbning i form af egegården, til hvilken man har frit udsyn via de store glasarealer, der omkranser den. Således kan man gennem denne egegård overskue hele bygningens indre og fra samtlige lokaler træder man ud til dette overblik.

Overblikket er også sikret ved, at såvel lokaler som gangarealer er hævet over opholdsarealernes niveau. Trods den åbne plan, medfører niveauforskellen, at de to funktioner bliver syns- og lydmæssigt adskilt fra hinanden. Luftigheden og åbenheden er til gengæld nødvendig for, at bygningen ikke skal virke for tung. Ikke bare har man i denne afdeling altså undgået de lange, lige gange, men har stort set undgået lukkede gangarealer.

• Bestyrelse
• Bygninger og tilgængelighed
• Grundoplysninger
• Historie
• Karaktergennemsnit
• Kunst på skolen
• Kvalitet
• Strategi
• Studieplaner på Lectio
• Udvalg
• Undervisningsmiljø