7. februar 2012

Eksamen og prøver

Karakterer

På STX får du karakterer tre gange om året; første gang i november, anden gang i begyndelsen af marts og endelig som årskarakter ved afslutningen af skoleåret. Årskarakteren er også en standpunktskarakter og viser ikke din udvikling i løbet af året. På HF får du ikke årskarakterer men kun eksamenskarakterer. Du bliver dog evalueret to gange om året i form af standpunktskarakterer.

Karakterskala STX og HF

12: Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse affagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

10
: Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrer en omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

7: Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

4: Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

02: Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

00: Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad afopfyldelse af fagets mål.

- 3: Gives for den helt uacceptable præstation.

Eksamen STX

Studentereksamen omfatter altid årskarakterer, 10 prøver (inklusive almen studieforberedelse) samt et studieretningsprojekt.

Skriftlige prøver: Du skal til skriftlig prøve i fag på A-niveau (dog ikke historie). Hvis du ikke har engelsk på A-niveau, skal du til skriftlig prøve i engelsk på B-niveau.

Mundtlige prøver: Du skal til max. syv mundtlige prøver i løbet af de tre år. Prøven aflægges på det klassetrin, hvor du afslutter din undervisning. Undervisningsministeriet bestemmer, hvad du skal op i. Dog kommer alle elever op i almen studieforberedelse.

Eksamen HF

På HF aflægger du prøve i alle fag, men modsat STX er der ingen årskarakterer.

Skriftlige prøver: Du skal til skriftlig eksamen i de obligatoriske fag dansk A, engelsk B og matematik C. Hertil kommer en større skriftlig opgave.

Mundtlige prøver: Du skal til mundtlig eksamen i de obligatoriske fag dansk, engelsk B, matematik C og det praktisk/musiske fag på C-niveau. Hertil kommer flerfaglige mundtlige prøver i den naturvidenskabelige faggruppe og i den samfundsvidenskabelige faggruppe. Endelig skal dulave et eksamensprojekt i 2.HF, som du afslutter med en mundtlig prøve.

Valgfag: Du skal have 2–4 valgfag, som afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig prøve.

Klager

Ønsker du at klage over undervisningen, en karakter eller andet, skal du henvende dig til rektor. Rektor giver klagevejledning, dvs. at du bliver vejledt om, hvordan du bærer dig ad med at klage.