Grenaa Gymnasiums kostafdelings, tidligere Løvenholm Kollegiums historie.
Skrevet af tidl. rektor på Grenaa Gymnasium Erling Christensen.

Indhold :

Forord:
Grenaa Gymnasiums kostafdeling, eller Løvenholm Kollegium, som det oprindeligt hed, blev officielt indviet i august 1966, men dets tilblivelseshistorie strækker sig helt tilbage til før 1947. Og på samme måde som dets tilblivelseshistorie er lang, så måtte kollegiet også efter sin åbning i 1966 igennem en bevæget og omskiftelig tid, inden det i 1986 fandt sin nuværende (endelige?) form som en amtslig kostafdeling under Grenaa Gymnasium.
Det er denne ca. 40 år lange historie, jeg vil prøve at give et indblik i. I alt væsentligt bygger jeg på arkivmateriale fra Løvenholm Gods, som jeg takker for beredvillig assistance, fra Grenaa Kommune og Grenaa Gymnasium. Der er derfor kun i mindre grad tale om historien om det "indre liv" på kollegiet, idet en sådan historie først og fremmest måtte bygge på udsagn fra de mange, der har været ansat på kollegiet, eller selvfølgelig også fra de unge, der har været elever. Selv om kollegiets tilblivelseshistorie er meget anderledes end de fleste andre kostafdelingers, ville en beskrivelse af livet på kollegiet nok ikke blive så forskelligt fra en tilsvarende om livet på andre kostafdelinger med unge mennesker.
De direkte citater er skrevet med den oprindelige retskrivning, hvilket betyder, at der kan være forskel på f.eks. stort begyndelsesbogstav i dokumenter fra før og efter 1949.
 

1947-51
Fondens tilblivelse og indholdet af fundatsen
Navnet Løvenholm Kollegium er selvfølgelig ikke tilfældigt valgt. Det viser tværtimod tilbage til kollegiets oprindelse. Vi skal nemlig ud til Løvenholm Slot ved Auning på Djursland. Dér blev ideen til et gymnasium for Djursland fostret.
Løvenholm, hvis historie går helt tilbage til det 15. århundrede, ejedes fra 1929 af tekstilgrosserer, senere hofjægermester Uttental. Han var gift med en datter af den sidste lensgreve Scheel på Gammel Estrup, men de var barnløse. Derfor oprettede Uttental ved fundats af 25. januar 1947 Løvenholm Fonden. Fundatsen blev den 23. december samme år konfirmeret af kong Frederik d. 9., og som det hedder i konfirmationen om bestemmelserne i fundatsen: "forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staa, Hinder at gøre."
Fondens kapital bestod ved oprettelsen af for 388.500 kr. aktier samt skøde på 3 grundarealer i Søllerød kommune til en ejendomsværdi af kr. 290.300.
Endvidere hedder det: "Fondens Direktion er derhos gjort bekendt med, at Godsejer Uttental ved Testamente har indsat Fonden til som hans Universalarving at arve alt, hvad han måtte efterlade sig, derunder navnlig Godserne Løvenholm med Løvenholm Slot, Gl. Estrup Skovgods og de derunder hørende Ejendomme Eldrup, Stadsborg samt "Uglemose" i Ordrup, Ejendommen Bredgade 70-72, København m.m."
Fondens "endelige Formål" var "at oprette og drive en Kostskole af lignende Karakter som
Herlufsholm paa Løvenholm Gods og med Løvenholm Slot som Skolens Hovedbygning.
Skolens Virksomhed forudsættes at begynde snarest muligt efter Stifterens Død".
Det hedder endvidere, at det har været bestemmende for stifterens ønske, at der i Jylland ikke
fandtes en institution svarende til f. eks. Herlufsholm. "Indtil det ovennævnte Formaal, naar Fonden har arvet Løvenholm, og de fornødne Midler efter Direktionens Skøn er til Stede, kan realiseres, skal Fondens Midler anvendes til at planlægge og forberede Oprettelsen af den nævnte Skole, derunder ogsaa til Opsamling af den til Planens Gennemførelse fornødne Kapital. Det bemærkes herved, at Fondens Kapital ingensinde maa angribes, men at kun dens Afkastning maa anvendes til det ovennævnte Formaal". Fondens formue skal ved stifterens død administreres af en direktion på 5 medlemmer, udpeget efter bestemte kriterier (se nedenfor).
I 1949 udfærdigede Uttental nærmere bestemmelser om "indretningen af den skole, hvis oprettelse er formålet for den i testamenet nævnte Løvenholm fond". Her præciseredes det, at midlerne skal anvendes til en "jydsk kostskole for drenge i lighed med Sorø Akademi eller Herlufsholm". Den skal hedde "Løvenholm". Både rektor og lærere skal være kvalificerede efter de almindeligt gældende regler for gymnasier. "Skolens ånd skal være dansk og kristen uden dog at være propaganderende, og rektor og lærerne skal ved deres levevis være eleverne til eksempel. Rektor skal være skolens øverste myndighed i alt vedrørende skolen som sådan, dog med direktionens sanktion i alle økonomiske spørgsmål. Rektor skal ved sin udnævnelse være gift. De yngre lærere forudsættes som regel at være ugifte".
"Skolen skal være et hjem for eleverne, hvorfor der ansættes en "husmoder", der skal søge at være i moders sted... Til denne husmoder må der stilles strenge krav under hensyn til hendes specielle stilling. Hun skal ikke have nogen indflydelse på skolens undervisning, arbejde og orden, men iøvrigt stå under rektor og direktionens ledelse og ansættes alene af direktionen. Hverken rektors eller andre tjenestemænds eller funktionærers fruer eller andre pårørende kan få stillingen, som kræver specielle kvalifikationer og den dannelse, som denne stilling forudsætter".
Om optagelse af elever hedder det, at "enhver dreng, søn af danske forældre, kan søge optagelse på Løvenholm uden hensyn til stand; og rang - høj eller lav - er absolut ligegyldig, men som fordring må ubetinget fastslås, at kun de allerdygtigste, de bedst begavede kan finde optagelse efter en meget indgående optagelsesprøve"... "der må søges nøje oplysninger om barnets karakteregenskaber. Ved optagelsen skal under ovennævnte betingelser børn af sønderjydske, danske forældre have fortrin under iøvrigt lige vilkår".
Iøvrigt skal man følge de for statsskolerne fastsatte bestemmelser, og afsnittet om elevoptagelse slutter således:
"Løvenholm skal til alle tider søge at blive og være en skole, på hvilken det skal være en ære at være elev, ligesom eleverne er skyldige at gøre skolen ære".
Derefter følger bestemmelser om fripladser "i størst mulig målestok, hvis det vil være økonomisk muligt (Sønderjyder favoriseres)". Alle elever skal så vidt muligt nå frem til
artium (studentereksamen) som afslutning, men til de elever, "der ikke kan gennemføre dette, oprettes en realklasse for at disse elever kan opnå en afsluttende eksamen".
Det er Uttentals ønske, at der gives "betalende mandlige elever fra omegnen adgang til at søge
skolens undervisning".
Der skal af rektor i samråd med skolens lærerråd udarbejdes en skoleplan, som skal forelægges skolerådet til udtalelse, hvorefter den skal vedtages af direktionen.
Det omtalte skoleråd skal, når skolen begynder, bestå af følgende:
biskoppen over Århus Stift
amtmanden for Randers Amt
et af amtsrådet udpeget medlem
formanden for Gjesing-Nørager sogneråd
samt yderligere 5 medlemmer, der udpeges af Undervisningsministeriet, nemlig
en af ministeriets embedsmænd
en anset sønderjydsk skolemand
en anset personlighed fra det praktiske liv samt
en folketingsmand fra hver af landsdelene Jylland og Sjælland.
Som et kuriosum i forhold til det formål, fonden senere blev brugt til (se s.20) kan nævnes, at der også står: "i ferietiden ønsker jeg, at der gives forstmænd og forststuderende adgang til excursioner i godsets skove og i tilknytning hertil eventuelt frit ophold på skolen, hvis dennes økonomi tillader det."
Endeligt rummer tillægget en bestemmelse om, at Uttentals kiste, hvis han skulle dø, inden han får lavet sit eget gravsted, skal henstå på Løvenholm eller Uglemose, indtil et gravsted bliver indrettet. Efter hans død blev der i kirkeministeriet søgt om tilladelse til at omdanne tepavillonen i Løvenholms park til mausoleum for hofjægermesteren. Tilladelsen blev givet, og Uttentals kiste står nu i dette mausoleum.
 

1951-1959
De første usikre forsøg på at virkeliggøre planerne i fundatsen.
Ved Uttentals død i 1951 var fondens formue på godt 4 mill., først og fremmest som værdien af godset Løvenholm. Direktionen kom til at bestå af følgende:
departementchef Paludan-Müller som repræsentant for Undervisningsministeriet,
bankdirektør O. Hedegaard som repræsentant for de tre hovedbanker,
højesteretssagfører N.J. Gorrisen, udpeget af Sagførerrådet,
gårdejer Hans Pindstrup, udpeget af Landbrugsrådet og
prof. dr. polit. A. Howard Grøn, udpeget af Landbohøjskolen.
Prof. Howard Grøn flyttede til Løvenholm for at overtage administrationen af Fonden.
Direktionen var hurtig klar over, at fonden ikke rådede over den fornødne kapital til at realisere stifterens planer. Uttental havde iøvrigt selv før sin død udtalt, at der nok måtte regnes med henved 20 års opsparing, før kostskoleplanerne kunne virkeliggøres.
Der begyndte derfor snart forskellige overvejelser om, hvorledes Fondens formue skulle benyttes, og meget hurtigt kom der fra stifteren af det såkaldte Sostrup Gymnasium, som var oprettet et år tidligere på Sostrup Slot, et forslag om at bruge Fondens midler på dette gymnasium. Begrundelsen derfor var fra godsejer Mark, Sostrup, netop, at Løvenholm Fondens kapital de første 30 år ikke ville være stor nok til at bygge en selvstændig kostskole, og desuden at Løvenholms bygninger ikke egnede sig til formålet. Gymnasiet i Sostrup gik
dårligt, og det blev da også hurtigt nedlagt.
Allerede i oktober 1951 anmoder Fondens formand Herlufsholm Kostskole om at få tilsendt skolens regnskaber for at få et indblik i de økonomiske forhold i forbindelse med at drive en kostskole. Herlufsholm afviser dog: regnskaberne er "unddraget offentligheden", men man får
tilbud om hovedtal og en samtale.
I maj 1952 fremkommer nye tanker vedr. bygning af gymnasium på Djursland (Djursland havde intet gymnasium, hvorfor de unge, der ville have en studentereksamen, var tvunget til at tage på kostskole andetsteds). I Grenaa Folketidende 13/5-52 står der, at Løvenholm er en udvej for Grenaas gymnasieproblem. En deputation skal tale med Løvenholm Fondens bestyrelse. Grenaa har ikke selv penge til at oprette et gymnasium, da man står over for store investeringer i folkeskolen.
Men allerede i samme måned slår Fondens formand, departementschef i Undervisnings-ministeriet Paludan Müller, fast, at gymnasiet ligger langt ude i fremtiden, fordi Uttental har forsømt skovbruget for at skaffe midler til fonden.
Derefter er der tilsyneladende ro om sagen i 2-3 år, men i maj 1955 foreligger der et skitseforslag til en kostafdeling for 70 kostelever og en gymnasieskole til 140 elever. Samlet udgift 1.8 mio.
I november samme år skriver Paludan-Müller, at skolen skal være for hele landet og ikke kun for Jylland. I den forbindelse konstaterer man også, at mandlige elever fra omegnen vil kunne optages.
Der er på det tidspunkt nogen uenighed om økonomien i projektet. I et overslag regnes der med 4.6 mio. + 1 mio. til kostafdelingen. Til dette overslag bemærker prof. Grøn: "hvis det er rigtigt, bliver der aldrig skole på Løvenholm".
Jo længere tid der går, jo mere presses Fondens direktion af fundatsens bestemmelse om, at "skolens virksomhed forudsættes at begynde snarest muligt efter stifterens død". Og der er da også både i 1958 og 1959 kontakt mellem Undervisningsministeriet og Løvenholm Fonden. Et af spørgsmålene er nu også, hvor vidt en placering af et gymnasium ved Løvenholm er rigtig. Der peges i den forbindelse også på Grenaa, selv om "Grenaas halve opland ligger i Kattegat". I maj 1959 kommer Fonden med et kompromisforslag: man kan lægge gymnasiet i Auning, og så have alumnatet på Løvenholm.

1959-1961
Gymnasieplanerne i Grenaa tager form og dermed også planerne for et alumnat i tilknytning dertil. Problemerne med at ændre fundatsen
I et brev fra Undervisningsministeriets gymnasieudvalg til fondens formand d. 16. juni 1959 meddeles den meget afgørende beslutning: udvalget går ind for oprettelse af et kommunalt gymnasium i Grenaa, og d. 16. januar 1960 giver undervisningsminister Jørgen Jørgensen det endelige afslag på ansøgning om oprettelse af en gymnasieskole på Løvenholm. Som begrundelse angives den store lærermangel og den økonomiske situation.
Prof. Grøn skriver umiddelbart derefter til Fondens formand bankdirektør Hedegaard, at resultatet selvfølgelig er negativt, men at "Løvenholm Fondens direktion nu har sin ryg fri. Vi kan herefter dokumentere, at det ikke er vor skyld, og det synes jeg, at man snarest skal lade
komme til offentlighedens kundskab".
Der indkaldes allerede til direktionsmøde d. 9. februar, og her drøftes flere modeller. Alle drejer sig om et Løvenholm-alumnat i forbindelse med et gymnasium. Der er forslag om et alumnat i tilknytning til Herlufsholm, ligesom der tales om et alumnat på Løvenholm, hvorfra
eleverne så kunne køres i bus til enten Randers eller Århus, men mødet munder ud i et forslag om et alumnat i forbindelse med det nye påtænkte gymnasium i Grenaa. Man når også til den overbevisning, at det ikke er hensigtsmæssigt at opføre alumnatet på Løvenholm af hensyn til tilsynet med drengene, men at det er bedst at anbringe det i umiddelbar tilknytning til skolen. Det må dog være en forudsætning, at navnet "Løvenholm" knyttes til skolen i det hele taget.
Konklusionen af mødet bliver, at man underhånden henvender sig til byrådet i Grenaa om oprettelse af en kostafdeling i tilknytning til gymnasiet og tager en forhandling med undervisningsministeren om spørgsmålet. Sidstnævnte forhandling skal bl.a. afklare de fundatsmæssige problemer, idet man med de nye planer bevæger sig noget væk fra fundatsens oprindelige formål ("en kostskole af lignende karakter som Herlufsholm").
Efter en samtale med borgmester Aksel Hansen, Grenaa, konstaterer prof. Grøn, at borgmesteren er "overmåde forhandlingsvenlig og indstillet på tanken om et "Løvenholm"-alumnat i Grenaa". Borgmesteren udtaler endvidere, at der selvfølgelig i så fald må bygges en større skolebygning, hvis Løvenholm kommer med yderligere 100 drenge fra dets alumnat.
Undervisningsministeren har nogenlunde på samme tid vist sig interesseret i tanken, men på det følgende direktionsmøde er man også klar over, at man fra pressen (offentligheden) vil komme ud for svær kritik på grund af den omfattende fundatsændring, som må til.
Den 10. marts 1960 deltager Grenaa byråd i et direktionsmøde i København, og man begynder på de mere konkrete drøftelser om en overenskomst mellem Fonden og Grenaa kommune. Disse forhandlinger kommer i dagspressen, og allerede d. 14. marts sender Gjesing-Nørager kommune en protestskrivelse til Løvenholm Fondens direktion, idet kommunen mener, at midlerne fra et gods, som helt og holdent ligger i den kommune, ikke bør anvendes på en måde, som slet ikke kommer kommunen tilgode.
Da hovedlinierne i en overenskomst med Grenaa Byråd er nogenlunde på plads, søger man om Undervisningsministeriets godkendelse af planerne, herunder en accept af en afvigelse fra fundatsens formål om "en kostskole af lignende karakter som Herlufsholm", samt nogle andre betingelser, som fremgik af fundatsen.
I ansøgningen til Undervisningsministeriet gør Fondens direktion klart, at "Løvenholm Slot aldrig ville kunne benyttes som skolens hovedbygning, idet slottet er ganske uegnet hertil. Det samme må siges om avlsbygningerne. Hertil kommer, at slottet med avlsbygninger er opført på et lavtliggende terrain, der navnlig i vinterhalvåret er koldt og fugtigt, og derfor efter vor mening uanvendeligt til konstant ophold for en skoles elever. Vi har således været på det rene med, at der under alle omstændigheder måtte opføres nye bygninger såvel til skole som til alumnat på en anden plads end ved selve slottet".
Videre skriver man, at "fondens midler for øjeblikket ikke er og vel næppe inden for en meget lang årrække vil blive af en sådan størrelse, at det ville være muligt for fonden alene at bygge og drive en kostskole som den, der er forudsat i fundatsen".
Da Undervisningsministeriet tidligere har tilkendegivet, at man på nuværende tidspunkt ikke
vil deltage i oprettelse af et gymnasium ved Løvenholm, står Fonden over for det afgørende
valg: enten at man fortsat skal prøve at forøge formuen for en gang i fremtiden at kunne realisere gennemførelsen af fundatsens kostskoleplan eller at man "- uden at tabe det endelige mål af syne - bør anvende en del af fondens midler til skoleformål, der stemmer med fundatsens ånd, og som kan realiseres nu". Med forhandlingerne med Grenaa Byråd og
ansøgningen til Undervisningsministeriet er direktionen slået ind på den anden mulighed, en mulighed som skal godkendes af Undervisningsministeriet.
1961. Der oprettes overenskomst mellem Grenaa Kommune og Løvenholm Fonden
Det, man søger godkendelse af, fremgår af udkast til overenskomst med Grenaa Byråd:
Løvenholm Fonden erhverver en grund i nærheden af det planlagte gymnasium i Grenaa og bygger her for egen regning et alumnat, foreløbig beregnet til 60 drenge, ligesom Løvenholm Fonden påtager sig at drive dette alumnat. Disse drenge skal være elever på det nye gymnasium i Grenaa. Under hensyn til, at gymnasiet derfor må gøres noget større end oprindelig planlagt, og på betingelse af, at Grenaa kommunalbestyrelse, "hvad man er villig til", knytter navnet Løvenholm til den nye gymnasieskole og alumnatet, formentlig således at skolen kommer til at hedde "Løvenholm Gymnasium i Grenaa", skal Løvenholm Fonden yde et engangstilskud til Grenaa kommune.
Overenskomsten skal være uopsigelig fra begge parter i 25 år.
Den påtænkte lejrskole ved Løvenholm nævnes også som et bindeled mellem gymnasiet og Løvenholm Gods.
Fondens direktion mener, at der stadig vil være mulighed for opsparing med henblik på en senere oprettelse af en kostskole ved Løvenholm, og derfor mener man, at det "hverken er nødvendigt at - og man heller ikke bør - foretage nogen ændring af Fondens endelige formål på nuværende tidspunkt."
I fundatsen står der, at Fondens kapital ikke må anvendes til formålet, kun afkastet. Dette anser direktionen for et umuligt krav, idet det er nødvendigt at investere næsten hele Fondens kapital i skolebyggeri, hvis skolen skulle oprettes på Løvenholm Gods.
Det sidste argument for at få tilladelse til at indgå i samarbejdet med Grenaa Gymnasium er,
at "samarbejdet inden for skolens ledelse, i hvilken Løvenholm Fonden vil blive repræsenteret, vil give Fondens ledelse rige erfaringer, der kan komme til nytte ved en eventuel senere oprettelse af kostskolen på Løvenholm".
Undervisningsministeriets foreløbige svar kommer i maj 1960. Man slår først fast, "at den anvendelse af Fondens midler, som direktionen ønsker ministeriets tilladelse til, næppe kan
udledes af fundatsens formålsbestemmelse, lige som den rummer en vis fare for, at det endelige formåls gennemførelse udskydes eller hindres"
Men ministeriet opstiller også argumenter for at imødekomme direktionens indstilling:
1. Det er umuligt at bruge Løvenholm Slot som skolens hovedbygning. En afvigelse fra fundatsen er altså i alle tilfælde nødvendig.
2. En anbringelse af en del af formuen i realværdier må anses for at være en hensigtsmæssig formueforvaltning.
3. Det egentlige formål: oprettelse af en skole - er ikke en ren gave, men forudsætter en
vidtgående støtte fra staten i form af driftstilskud, statslån m.v. Dette kan måske give myndighederne en vis beføjelse til at samordne formålet med statens ønsker, også med den konsekvens, at en delvis ændring af formålet finder sted.
Undervisningsministeriet konkluderer, at en "fundatsændring må anses for nødvendig", og man vil derfor overveje, om man kan godkende den foreslåede bygning af et alumnat i Grenaa. Inden man foretager sig videre vil man dog anmode det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet om en udtalelse om, om planerne er forenelig med fundatsen med de ændringer, der er hjemmel til at foretage.
Universitetets svar foreligger d. 28. september 1960. og det siges heri, at der efter fakultetets mening ikke er grundlag for et fundatstillæg som det, direktionen foreslår, fordi dette ville ændre formålet, og det kan man ifølge fundatsen ikke.
Den eneste mulighed er at søge de øverste forvaltningsmyndigheders tilladelse til ændringer i fundatsbestemmelserne, hvorved formålet ændres, fordi det er uigennemførligt eller fordi der f.eks. er indtruffet omstændigheder, som opretteren ikke har kunnet forudse. Som sådanne omstændigheder nævnes påstanden om, at Løvenholm Slot ikke kan benyttes, og at kapitalen ikke er stor nok til at bygge en ny skolebygning på Løvenholms grund og drive gymnasium der.
Fakultatet konkluderer derfor, at man ved at give tilladelse til at følge fondens planer inden for en rimelig tid efter stifterens død kan anvende fondens formue "til fordel for et beslægtet formål uden at fundatsens formål definitivt opgives". Af hensyn til en senere fuldstændig gennemførelse af fundatsen (en slags Herlufsholm i Jylland), anbefaler fakultetet til sidst, at overenskomsten med Grenaa kommune ændres således, at kommunen efter 1.august 1986 er forpligtet til at overtage alumnatet med tilbehør til en nærmere fastsat pris, også såfremt det er fonden, der opsiger overenskomsten. "Herved vil fonden kunne fremskaffe en del af midlerne til dækning af udgifterne ved opførelse af en selvstændig jysk kostskole".
Efter dette svar kommer der for alvor gang i forhandlingerne mellem Løvenholm Fonden og Grenaa Byråd. Under arbejdet med at udfærdige en overenskomst anmoder arkitektfirmaet Gravers og Richter allerede d. 30/12 1960 om at få lov til at foretage projekteringen af Løvenholm Kollegium.
Den 26. januar 1961 foreligger så "Overenskomst mellem Grenaa Byråd og Løvenholm Fonden angående oprettelse af et Løvenholm Kollegium i tilknytning til Det kommunale Gymnasium i Grenaa" og vel at mærke i underskrevet stand- et halvt år før gymnasiet begyndte sin virksomhed.
Hovedpunkter i overenskomsten:
Løvenholm Fonden opfører uden tilskud fra Grenaa Kommune i tilknytning til Grenaa kommunale Gymnasium et alumnat for 60 drenge. Der indrettes 60 enkeltværelser for drengene, de fornødne familieboliger for tilsynshavende lærere, en bolig for økonomaen samt - i en afsondret del af bygningen - det fornødne antal værelser for kokkepige, stuepige o. lign. personale.
Grenaa kommune overdrager det til alumnatet fornødne areal (ca. 5.000 kvadratmeter) til
Løvenholm Fonden i byggemooden tilstand for en købesum af 10 kr. pr. kvadratmeter.
Til delvis dækning af merudgiften for Grenaa kommune ved opførelsen af en skolebygning for et større elevantal yder Løvenholm Fonden kommunen et éngangstilskud på kr. 300.000.
Grenaa kommune afholder i øvrigt alle omkostninger ved skolens etablering.
Som vederlag for kostelevernes undervisning i gymnasieskolen yder Løvenholm Fonden Grenaa kommune et tilskud pr. elev i alumnatet svarende til 10% af skolens udgift pr. elev til lærerlønninger og herudover et tilskud pr. elev på 10% af statsskolernes bruttoudgift pr. elev, bortset fra udgiften til lærerlønninger.
Løvenholm Fonden afholder alene alle udgifter ved alumnatets drift, herunder også inspektionshonorar til de på alumnatet boende lærere, samt vederlag til kommunen for evt. nedsat timetal for disse lærere, ligesom fonden selv varetager hele regnskabsføringen.
Evt. ekstrabetaling til rektor betales også af fonden.
Den daglige ledelse af alumnatet som sådant varetages af gymnasieskolens rektor.
Alumnatets navn bliver "Løvenholm Kollegium". Såfremt alumnatet senere overtages af Grenaa kommune, foretages navneændring, således at ordet "Løvenholm" udgår af alumnatets navn.
Alumnatet skal fortrinsvis være til rådighed for drenge, som vil søge gymnasieskolen. A.h.t. udenlandsdanske vil der dog kunne optages et vist antal yngre drenge med undervisning i folkeskolen.
Overenskomsten er for begge parters vedkommende uopsigelig til 1. august 1986.
1961-63. Tiden fra overenskomsten til bygningen af kollegiet påbegyndes.
Umiddelbart efter overenskomstens underskrivelse beder Gjesing-Nørager sogneråd imidlertid ombudsmanden undersøge, "om tillæget til Løvenholm Fondens fundats, hvorefter fonden kan opføre og drive et alumnat i tilslutning til et gymnasium i Grenaa, er retsgyldigt". Den 21. juni samme år udtaler ombudsmanden, at det midlertidige fundatstillæg må anses for retsgyldigt.
Ved et møde i byggeudvalg vedr. kollegiet i juni 1961 konstaterer man, at et kollegium ikke
vil kunne stå færdig før 1. august 1963.
Den 11. august er Fonden sammen med borgmesteren og rektor med ved grundstens-nedlæggelsen til gymnasiet. Foruden borgmesteren og rektor nedlægger formanden for Fonden også en grundsten, og allerede 3 dage senere - d.14. august - indbetales 1. og 2. rate af det aftalte éngangstilskud til Grenaa kommune.
I oktober er der konference med Gravers og Richter om, at der skal laves et udkast til et kollegium på 3 etager, og et sådant fremlægges den 26. oktober. Det minder en del om den nuværende kollegiebygning.
De konkrete byggeforberedelser går i gang, idet Gravers og Richter anmodes om et projekt til en bygning i flere etager med et samlet areal på væsentligt under 3.000 m2., og i juli måned foreligger 7 udkast. Et af dem har særlig interesse, ikke mindst fordi det er billigst (1.5 mio.).
Det er på 4 etager og kræver en grund på 6.000 m2. Kræver godkendelse af Grenaa byråd, men dette meddeler i oktober måned, at det ikke kan gå ind for forslaget.
Efter afslaget om at måtte bygge i 4 etager fremkommer der - efter møde mellem Fonden og
arkitekterne - allerede i slutningen af oktober et udkast til en bygning i 3 etager, som meget minder om den nuværende. Det er også værd at bemærke, at der er tale om et kollegium, hvor eleverne skal bo på enkeltværelser. Dette var en forholdsvis ny foreteelse på kostskoler. Til mødet minder rektor Hofmeyer skriftligt om ønsket om en lejrskole, som også andre gymnasier kan benytte, og i kommentarerne til bygningsudkastet fremsætter Fonden ønske om "mulighed for indretning af fortrinlige solbadepladser o.l (på taget)".
Der er problemer med at få igangsætningstilladelse for byggeriet, idet der i juni 1962 kommer medelelse fra boligministeriet om, der ikke kan gives igangsætningstilladelse, hvilket muligvis skyldes manglende detailtegninger. Den 24. august ansøger man Undervisningsministeriet om, at både lejrskolen og kollegiet må komme på bygningsplanen for næste 3-års periode.
I løbet af december står det klart, at man ikke vil have råd til at bygge en "selvstændig" lejrskole, og man begynder at undersøge mulighederne for at indrette den på selve slottet.
Den 27. december meddeler Undervisningsministeriet accept af lejrskole på slottet, selv om man helst ville have den i selvstændig bygning.
Den 22. april 1963 giver Undervisningsministeriet endelig igangsætningstilladelse til opførelse af Løvenholm Kollegium efter 1. juli samme år, og d. 11. september samme år beslutter Fonden sig for at opføre kollegiet. Nogle dage før forespørger "Danmarksposten" (tidsskrift for udlandsdanskere) rektor Hoffmeyer om planerne for kollegiet i Grenaa. Hoffmeyer videresender d. 11. september brevet til Fonden med følgende lidt bitre
bemærkning: "da jeg ikke føler mig kompetent til at besvare vedlagte - uvidende, som jeg er om kollegiebyggeriet". I et svarbrev til Hoffmeyer gør A.H. Grøn opmærksom på, at den definitive beslutning om kollegiets opførelse først blev truffet d. 11. september.
Den 15. oktober vælges kriminaloverbetjent Jochumsen af byrådet til det særlige alumnats-udvalg, der skal stå for kollegiets opførelse og drift, og d. 31. oktober giver byrådet tilladelse til køb af ekstra jordstykke. Med den endelige byggetilladelse fra kommunen d. 5. november er opførelsen af kollegiet sat på skinner, og man begynder nu også at gøre sig nærmere overvejelser om "livet på kollegiet".
Forberedelserne til åbningen af kollegiet, udarbejdelse af instrukser, ordensregler og kompetenceaftaler, 1964-1965.
De første overvejelser går på det personale, der skal ansættes på kollegiet. Det liggger hurtigt nogenlunde fast, at der skal være 3 kostinspektører, som også skal være lærere på gymnasiet. Derfor bygges der også 3 lærerlejligheder.
Derimod er der nogen diskussion om stillingen som økonomiinspektør. Løvenholm Fonden
anser denne stilling for unødvendig, da Fonden jo skal tage sig af økonomien. Undervisnings-direktør Sigurd Højby tilslutter sig dette standpunkt, men rektor Hoffmeyer slår til lyd for, at der skal være en "næstkommanderende", som efter hans mening hellere skal kaldes viceefor. Tilsyneladende har der en overgang været tale om, at det var den ene af kostinspektørerne, der skulle have en overordnet stilling som viceefor, samtidig med at han indgik i den almindelige
vagt.
I brev fra Fonden til rektor i slutningen af november 1963 gør man klart, at der ikke skal
ansættes nogen økonoiinspektør, da Fonden vil tage sig af kollegiets drift. Ifølge overenskomsten mellem kommunen og Fonden har rektor derimod det pædagogiske ansvar, hvilket betyder, at rektor bistået af de 3 kostinspektører varetager det disciplinære og pædagogiske tilsyn, og Undervisningsministeriet slår fast, at alle lærerstillinger på gymnasiet skal være forbundet med pligten til evt. at være kostinspektør.
I et længere brev af 10. december 1963 gør rektor Hoffmeyer rede for forskellige praktiske problemer, ligesom han også lægger meget vægt på, at der ansættes en økonomiinspektor, der ganske vist bør hedde viceefor, da arbejdsopgaverne er noget anderledes end på andre kostafdelinger. Hoffmeyer lægger også vægt på, at alle henvendelser fra kostinspektørerne til Løvenholm Fonden foregår gennem rektor.
Svaret fra Fonden foreligger 28.dec. og er meget kortfattet. Man skriver blot, at "direktionen har taget sagen under nærmere overvejelse, og at man derefter vil forhandle videre om problemerne med byråd og skolekommission" (min fremhævning).
I et personligt brev til A.H.Grøn beklager Hoffmeyer sig d. 4. februar 1964 over det anstrengte forhold mellem Fonden og ham. "Jeg vil - på denne mere private måde - give udtryk for, at det nuværende vacuum mellem Løvenholm Fondens direktion og mig efterhånden næsten forekommer mig pinligt og ikke lover særlig godt for et kommende samarbejde". Og videre hedder det: "Fonden har - bortset fra Deres store venlighed og gæstfrihed mod os alle - konsekvent handlet, som om gymnasiets lærere og jeg ikke eksisterede. Jeg kan kort sige, at
jeg aldrig har været ude for slig behandling. Jeg vil formene, at gymnasiet trods alt er en forudsætning for, at kollegiet skal have en mening". Hoffmeyer beklager sig også over, at han i et interview i Århus Stiftstidende har læst, at tanken om at optage elever fra august 1964 ikke helt var opgivet. Det vil han naturligvis gerne have at vide, da det har betydning for tilrettelæggelsen af næste skoleår.
Den 20. marts 1964 giver Undervisningsministeriet et udførligt svar på et tidligere indsendt oplæg fra Løvenholm Fondens direktion. Det drejer sig om ret detaljerede bemærkninger vedr. forskellige forhold i forbindelse med Løvenholm Kollegium. Det drejer sig bl.a. de økonomiske forhold mellem Fonden og Grenaa Byråd, herunder elevbetaling og aflønning af ansat pædagogisk personale ved kollegiet. Det slås endvidere definitivt fast, at første optagelse af alumner skal ske ved skoleårets begyndelse i august 1965, hvor kollegiet antages at stå "fuldstændig færdig, også m.h.t. møblering". De tidligere planer om kun at optage 20 alumner
det første år må af økonomiske grunde overvejes igen, og rektor går ind for, at alle 60 pladser stilles til rådighed, sådan at der bl.a. kan optages 20 elever i 1g, men også 20 elever i 1. real. I alle tilfælde skal der pr. 1. august 1965 ansættes en husmoder, en portner samt køkken- og rengøringspersonale. Der skal, når kollegiet er fuldt besat, ansættes 3 kostlærere, men Direktoratet har tiltrådt, at det ikke er nødvendigt at ansætte en af dem som økonomiinspektør. Det vil være tilstrækkeligt at lade en af kostlærerne fungere som viceefor med et ekstra honorar p.t. på 2.767,60 kr. samt en yderligere nedsætttelse af timetallet med 6 timer eller ialt nedsættelse med 9 timer til 15 timer, idet de 2 andre kostlærere får en nedsættelse på 3 timer
og rektor 2 timer. Da der a.h.t. vagtforpligtelsen helst skal være 3 kostlærere, begrunder dette også, at der helst skal være fuld belægning fra starten. Direktoratet foreslår, at udfærdigelsen af kompetencereglementet for rektors virke udsættes til senere, når kollegiet er kommet i gang, og man har høstet nogle erfaringer.
Allerede i maj foreligger der ansættelseskontrakt for økonoma Anna Marie Nielsen ogt portner Niels P. Nielsen, og i samme måned er der opslag om besættelse af 2 kostlærer-stillinger. Den 24. juni foreligger der ansøgning fra gymnasielærer Kurt Hansen og d. 18. juli
ansøgning fra adjunkt Børge Korsgaard om stillingen som inspektor og viceefor. Derefter sker der tilsyneladende ikke mere i sagen før i december, hvor kontorchef Th. Gimsing i ministeriet skriver til Grøn, at det vil være naturligt, at rektor høres om ansættelserne. Umiddelbart efter foreligger udkast til ansættelsesbreve og i januar 1965 ansættes de to kostlærere officielt af Løvenholm Fonden. Først ved begyndelsen til skoleåret 1966-67 ansættes den 3. kostlærer Alf Juhl Christensen.
Den 10. december 1963 sender Hoffmeyer udkast til instruks for kostlærere til Fonden og Undervisningsministeriet, og i januar 1964 sender Fonden et længere brev til ministeriet "med anmodning om bistand og nærmere oplysninger til brug ved direktionens behandling af en række problemer i forbindelse med oprettelsen og driften af fondens kollegium i Grenaa".
Om kostlærerinstruksen skriver Fonden, at den "forekommer direktionen at være noget rigoristisk og streng for alumnerne". Da instruksen ifølge Hoffmeyer er udarbejdet med skelen til instrukserne ved Viborg Katedralskole, men "mildnet noget i forhold dertil", beder Fonden om at få tilsendt eksemplarer af gældende instrukser i Viborg, Sorø og eventuelt andre kostskoler.
I ministeriets bemærkninger til ovenstående står der, at direktoratet ikke har fundet noget at bemærke til rektor Hofmeyers udkast, og der henvises til ordensbestemmelser for Viborg Katedralskole og Rungsted Statsskole.
Instruksen for kostlærere ved Løvenholm Kollegium.
De 3 kostlærere skal skiftes til at have hovedinspektionen fra mandag morgen til søndag aften. Opgaverne for hovedinspektionen er følgende:
Han efterser, at kosteleverne står op om morgenen, deltager i tilsynet med dem ved måltiderne, overvåger deres arbejde i læsetiderne, afholder daglig kontortid, fører tilsyn med deres færden om aftenen efter læsetid og efterser, at de kommer rettidigt i seng. Han skal desuden påse, at kosteleverne møder præcist og i sømmelig påklædning til måltiderne og
læsetiderne, sørge for at der hersker god ro og orden såvel på gangene som på værelserne, samt medvirke til, at god tone opretholdes i dagligstuerne.
§2 siger lige så meget om ordensreglerne for eleverne som om lærernes arbejdsforhold. Den vagthavende lærer skal udstede rejsetilladelse til de kostelever, der ønsker at rejse den følgende lørdag-søndag, "for så vidt intet taler derimod". Læreren kan, hvis han skønner det rimeligt, give tilladelse til besøg hos bekendte i skolens nærhed, til biografbesøg og " til spadsereture om aftenen i den lyse årstid. Tilladelse til at være borte om aftenen, bortset fra ovennævnte tilfælde, kan kun gives af rektor, det samme gælder tilladelse til at udeblive fra et hovedmåltid eller komme tilbage til skolen efter sengetid" (se nedenfor). Og senere står
der:"de inspektionshavende lærere har intet ansvar for, hvad kosteleverne foretager sig, når de ikke befinder sig på selve kollegiet, men de har påtalepligt".
På søndage og fridage skal vagthavende have sin opmærksomhed henledt på, hvad kosteleverne beskæftiger sig med på kollegiet og et vågent øje med gæster på kollegiet. I læsetiden skal han ved en runde påse, at alle er på deres værelse, og at der er ro og orden..
Hver kostlærer er præceptor for eleverne på hans gang. Det betyder, at han i kontortiden skal udbetale ugepenge, rejsepenge og evt. private penge samt udstede rekvisitionssedler til de handlende på skolesager eller andre fornødenheder. 2 gange om året skal han gøre
kostelevernes regnskab op og hjemsende det, ligesom han brevveksler med hjemmet om elevernes forhold, "når anledning dertil gives".
Det kan her være rimeligt at give et meget kort overblik over de ændringer i regler og bestemmelser, som er sket i den forløbne tid indtil vore dage. De mest omfattende ændringer satte ind omkring 1970 og er så fortsat siden. De har bevirket, at der nu kun er meget få regler for elevernes gøren og laden, og at der ikke er så meget tilsyn mere. Der er dog stadig krav om ro i læsetider og om natten, men eleverne kan selv bestemme, hvad de vil lave i læsetiden, ligesom de selv må bestemme, hvornår de kommer hjem om aftenen. Som tidligere er der dog altid en kostlærer, som har vagt 24 timer i døgnet.
Man kan vel sige, at ansvaret er lagt mere over på eleverne selv, men det er stadig væsentligt, at de ikke generer andre, så kostafdelingen kan være et sted, hvor de, der ønsker det, kan få ro og hjælp til at gennemføre deres uddannelse.
Kompetenceaftalen mellem rektor og Løvenholm Fonden.
Samtidig med de praktiske forberedelser til åbningen af kollegiet, arbejdes der videre med kompetenceaftaler og ansættelsesinstrukser for personalet.
Det har været umuligt i arkiverne at finde den endelige kompetenceaftale mellem rektor og Løvenholm Fonden, men omkring 1. september 1965 har rektor lavet et udkast. Dette udkast
svarer Grøn på d. 9. september, og her gør han klart, at "i forhold, som ikke økonomisk berører Løvenholm Fonden, må De som efor have den øverste myndighed, og De må selv bestemme i hvilken udstrækning, De vil delegere denne myndighed til viceefor og kostlærere.
I forhold, som økonomisk berører Løvenholm Fonden, må dennes direktion have den endelige afgørelse". Derefter gør Grøn rede for, at økonomien er stram, da hele fondens obligations-
formue nu er anbragt i kollegiet, så "fondens indtægter kommer alene til at afhænge af land- og skovbrugskonjunkturerne, og de er for nærværende ikke til at overse".
Grøn medsender sit personlige udkast til en kompetenceaftale, men understreger, at dette
udkast ikke har været forelagt Fondens direktion og derfor alene står for hans personlige indstilling til sagen.Desværre fremgår det ikke klart, om den kompetenceaftale, som jeg har fundet i arkiverne, er den udgave, som Grøn har medsendt (dato mangler), eller det er en senere udgave, men ved at sammenligne rektors udkast og den foreliggende aftale får man et indtryk af de uoverenststemmelser, der har været.
Det fremgår her klart, at det har været vigtigt for rektor Hoffmeyer at betone, at rektor var øverste myndighed for både elever og ansatte. Om evt. bortvisninger hedder det, at beslutningen alene varetages af rektor, men den endelige bortvisning finder ikke sted, uden at Løvenholm Fonden orienteres. Det slås dog fast, at "kollegiets økonomi og regnskab udelukkende påhviler Løvenholm Fonden."
I kompetenceaftalen fra Fonden siges det, at "den pædagogiske forbindelse mellem Grenaa Gymnasium og Løvenholm Kollegium varetages af rektor", mens "den økonomiske forvaltning af kollegiet varetages af Fondens direktion ved det dertil antagne personale".
Endvidere er rektor "som efor for kollegiet øverste myndighed i alle spørgsmål
vedr.opholdsreglementer for kostelever og funktionsreglementer for kostlærerne" (understregningen i tekst)
Vedrørende ansættelse og afskedigelse af viceefor og kostlærere fremsætter rektor over for Fondens direktion eventuelle forslag til drøftelse.
Kostforplejningen tilrettelægges af den af Fonden ansatte økonoma inden for det budget, som vil blive udarbejdet af Fondens direktion. "Rektor, eller den som rektor måtte bemyndige hertil, er berettiget til direkte med økonomaen at træffe aftale om småændringer i kostforplejningen og lejlighedsvis om mindre gæsteserveringer. Spørgsmål af større økonomisk betydning vil derimod i samråd med økonomaen være at forelægge Fondens direktion til afgørelse". Ud for denne formulering er sat et håndskrevet "nej", hvilket sikkert betyder, at rektor Hoffmeyer har været uenig. Det samme er tilfældet med formuleringen vedr. kollegiebygningens daglige drift, som "varetages af portner og - indtil en særlig oldfrue evt.måtte blive ansat - af økonoma med rektor som øverste umiddelbare myndighed...
Erstatningsanskaffelser og nyanskaffelse for mindre beløb - d.v.s. ikke over kr. 100 pr. genstand - kan foretages efter rektors ønske eller godkendelse. Større erstatnings- og nyanskaffelser vil være at forelægge Fondens direktion"
"Rektor tages sammen med viceeforen med på råd ved ansættelse af hjælpepersonale for økonoma, oldfrue og portner."
Det er tydeligt, at der ikke har været væsentlige uoverensstemmelser vedr. rektors øverste kompetence over for eleverne og stort set heller ikke over for kostlærerne, mens der har været uoverensstemmelser m.h.t. kompetencen over for det øvrige personale, ligesom der har været
problemer med rektors "økonomiske råderum".
Man følger imidlertid Undervisningsministeriets råd og bliver enige om at udsætte den
endelige udformning af kompetenceaftalen, til efteråret, når man har gjort nogle erfaringer med driften af kollegiet, hvorfor nogle af disse problemer vil blive berørt nedenfor.
Optagelsen af de første elever samt livet på kollegiet i de første vanskelige år, 1965-69.
Samtidig med ovenstående overvejelser begynder også den egentlige forberedelse til at
modtage de første elever til august 1965. Den 21. februar 1965 indrykkes der i mange dagblade og i "Danmarksposten" annoncer om optagelse af elever. Ansøgningsfristen er 15. april, men d. 3. maj skriver Grøn til direktionen, at der kun er kommet 9 ansøgninger, og han spørger: "er hele foretagendet forfejlet?". Samtidig gives der dog en forlænget ansøgningsfrist, og d. 8. juni er der optaget 14 elever. Ifølge en langt senere opgørelse over elevoptag de forskellige år optages der i august 20 elever, og det må formodes, at de sidste elever er kommet fra andre kostafdelinger, som ikke har været i stand til at optage alle ansøgere (dette har været praksis i de første år ).
14 år efter hofjægermester Uttentals død er er der så endelig kommet elever i en del af kollegiet, men selve bygningerne var dog langt fra færdige, og derfor måtte indvielsen vente et helt år endnu.
Følgende eksempel på manglerne giver også et lille indblik i ovennævnte kompetence-problemer. I et brev af 19. august 1965 skriver Hoffmeyer til Fonden om de mange
bygningsmæssige forhold, der ikke er i orden. Bl.a. er der ikke lys på toiletterne, så
"drengene må rent ud sagt forrette deres nødtørft for åben dør". Videre skriver Hoffmeyer: "Et vanskeligt problem er oprydningen efter håndværkerne mange steder i bygningen... Er det
portnerens pligt, og har jeg kompetence til at sætte ham til det? Hans instruks ville jeg meget
gerne se (min fremhævning). Og videre om portnerens og hans kone: "jeg skal ikke skjule, at deres forhold kan minde mig om en stat i staten, og når jeg har påtaget mig eforposten, ville jeg meget gerne, at det blev præciseret, at ansvaret er mit, og at henvendelser om mangler går gennem mig som for lærernes vedkommende".
Iøvrigt gør kollegiets læge i september 1965 opmærksom på, at der er en oversygelighed (især hals- og forkølelsessygdomme) p.g.a. dårligt byggeri.
For at blive lidt ved kompetenceproblemerne - i dette tilfælde i forbindelse med det almindelige dagligliv på kollegiet - kan nævnes et brev d. 8. oktober 1965 fra Hoffmeyer til Grøn. Han hentyder til "en lille kaffesag", som de åbenbart har drøftet. Hoffmeyer mener principielt, at "den lille ændring i kostplanen" ligger inden for hans kompetence. Han indrømmer dog, at viceeforen, "den foretagsomme hr. Korsgaard", har givet ordren til køkkenet, og han tilføjer: "den slags er udelukkende min opgave. Imidlertid er det min opfattelse - nu er jeg åbenhjertig - at der sommetider er lidt for direkte linier fra køkkenet til Løvenholm - og vist ikke altid til Dem personlig - det er det, jeg tidligere har kaldt en stat i staten, og det kan ærlig talt skabe utryghed". Hoffmeyer antyder, at han ikke kan påtage sig eforatet, hvis det ikke kan ske i gensidig tillid, således som han mener, det er tilfældet i hans forhold til Grenaa Kommune, og han tilføjer, at han er glad for, at denne sag er opstået inden konfirmationen af hans kompetence, for "så lille den er, rækker den vidt".
Grøn svarer i et længere brev. Her gør han rede for, at "kollegiedriften har .. to fundamentalt forskellige aspekter: den pædagogiske med den dertil hørende "gejstlige" myndighed og den materielle med den dertil hørende "verdslige" myndighed. Vanskeligheden ligger i, at det førstnævnte område overlapper det sidstnævnte. Det gør en skarp grænsedragning umulig". Og han fortsætter om deres "fælles" udkast til kompetenceaftale: "det er klart anført, at i alt
vedr. det pædagogiske har eforen enevældig myndighed (med ret til at uddelegere). Det er
knap så klart anført, at Løvenholm Fondens direktion har enevældig myndighed m.h.t. driftsøkonomien. Det mindre klare hidrører fra, at eforen samt de personer, han måtte bemyndige dertil, må have adgang til at udøve kritik og fremsætte forslag vedrørende "husholdningen".
Det konkrete problem har bl.a. været, at der ikke har været nok mad på fadene. Til dette skriver Grøn:"jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at drenge i gymnasiast-alderen er aldeles umættelige. På kollegiet skal kosten selvfølgelig være god og rigelig, som den er det i et almindeligt dansk borgerligt hjem, men ligesom det sker i et sådant hjem, må der sættes en vis grænse for, hvor meget en forslugen dreng får lov til at proppe i sig. Det forekommer mig derfor urimeligt, at kollegianerne til deres eftermiddagste skal have lige så mange rundenommer med smør og syltetøj, som de kan æde. Det er jo ikke legemligt overvægtige, men såvel åndeligt som legemligt afballanserede drenge vi skal opfostre".
Og han fortsætter: "Ligesom eforen nødvendigvis må delegere en del af sin myndighed til vice-eforen og kostlærere med hustruer (dette ord har Hoffmeyer understreget og sat ? ved), således må også Fondens direktion overdrage en væsentlig del af sin myndighed til kvalifiserede medhjælpere"."Fra d. 1. jan. 1966 bliver det skovrider Due, som på direktionens vegne i det daglige skal tage stilling til løbende spørgsmål ad kollegiets og lejrskolens drift. Som sine (dette ord har Hoffmeyer dobbeltunderstreget) medhjælpere får han ... fru
Rosenstand til at ordne alt vedr. pengeomsætningen og regnskabsføringen, fru Rask Nielsen til at ordne alt vedrørende husholdningen (kostforplejning og rengøring) og portner Nielsen til at ordne alt vedr. bygningsdriften"
Grøn kommer endvidere ind på problemet "husmoder", der ifølge fundatsbestemmelserne skal være en "svævende ånd over det hele og en trøstende engel for drenge i nød". Han tilføjer, at Fondens direktion anser det for upåkrævet at ansætte en sådan person på kollegiet i Grenaa, "idet man går ud fra, at eforens og kostlærernes hustruer vil foretrække selv at varetage denne husmoderlige gerning". Han tilføjer dog, at det, når antallet af kostelever når op på 40 og
senere på 60, vil være nødvendigt at aflaste fru Rask Nielsen som økonoma ved ansættelse af en oldfrue til at varetage rengøring, vask og tøjreparationer. "Beboelsesrum for en sådan oldfrue står parat".
Og han tilføjer: "Jeg er bange for, at efor, vice-efor og kostlærere for nærværende betragter fru Rask Nielsen som en underordnet husassistance (herudfor har Hoffmeyer sat et "nej!). Det er en misforståelse. Fru Rask Nielsen er som økonoma en på direktionens vegne indenfor den givne kompetenceaftale selvstændigt disponerende person, på det nærmeste at sidestille med
vice-eforen .... Mon det ikke ville være nyttigt, om det foran anførte blev drøftet mundtligt ved et møde, hvori alle impliserede deltog, altså også de til kollegiet knyttede hustruer". Ud for det sidste har Hoffmeyer igen sat et "nej!".
Men parallelt med disse forsøg på at få fastlagt kompetence og overordnede retningslinier går det almindelige kostskoleliv nu sin gang. Et indblik heri får man ved at studere de første
ordensregler, som i det store og hele svarer til ordensreglerne på de andre danske kostskoler anno 1965. Blandt de afgørende forskelle fra mere nutidige regler er de mange ringninger dagen igennem, læsetiderne, hvor eleverne skal være på værelserne, og de meget strammere bestemmelser for aftenerne m.h.t. at være tilbage på kollegiet og være på værelserne. Nogle bestemmelser (alm. hverdag) kan belyse dette:
kl. 7.00 vækning ved ringning
kl. 7.25 ringning til morgenmad
kl. 7.30 morgenmad
kl. 7.55 ringning til skole
kl. 10.45 frokost
kl. 11.10 ringning til skole
kl. 14.05 ringning til te
kl. 15.55 ringning til læsetid
kl. 16.00-17.45 1. læsetid
kl. 17.45 ringning til middag
kl. 17.50 middag
kl. 18.25 ringning il læsetid
kl. 18.30-19.30 2.læsetid
kl. 21.55 afskedsringning til gæster
kl. 22.00 gæster forlader kollegiet (1.og 2.real hjemme)
kl. 23.00 alle på værelserne (1.og 2.real slukker)
kl. 24.00 alle slukker
Som det kan ses, ophører de mange ringninger dog kl. 22!!
De fleste af de øvrige ordensregler fremgår indirekte af det, der er skrevet om lærerinstrukserne. Nogle detaljer skal dog tilføjes, f.eks.:
1. tilladelse til at tage køretimer gives af rektor på skolen
2. kosteleven må ikke opbevare el. nyde spiritus
3. besøg på kollegiet er kun tilladt efter meddelelse til den inspektionshavende lærer.
Kvindelige besøg kan finde sted mellem 14 og 16
4. overnatning i Grenaa by og omegn... kan ikke finde sted uden tilladelse fra rektor.
5. såfremt kostelever under 18 år ikke rejser til forældre, må disses godkendelse foreligge.
Alt kunne dog ikke tages med i ordensreglerne. Et nyt problem er åbenbart opstået i slutningen af 1966. Det viser følgende brev fra Hoffmeyer til nogle forældre den 9/12 1966:
Da der er opstået et problem med langt eller kort hår på kollegiet, tillader jeg mig at meddele Dem, at jeg har bestemt mig til at acceptere det lange hår, hvis det bekræftes fra hjemmet. I modsat fald vil drengen blive sendt til normal klipning.
Hvis jeg intet fører fra Dem inden 1 uge, regner jeg med, at de er indforstået med normal klipning.
Med venlig hilsen
(sign.) Johs Hoffmeyer
Når man ud fra de foreliggende arkivalier prøver at give indblik i livet på kollegiet, er det selvfølgelig meget vanskeligt at få vidnesbyrd om det ganske almindelige dagligliv, som er
foregået uden problemer. Det, man kan læse om, er derimod de hændelser, der er sket, når et eller andet ikke er gået efter reglerne.
Den tilsyneladende første af sådanne hændelser, der virkelig blev en stor sag, der endte i bortvisning, sker den 22. december 1966. Den medtages her, fordi den viser noget om, hvordan man så på kostelevernes opførsel uden for kollegiet, ligesom det viser noget om kompetenceforholdene i forbindelse med "afstraffelse" af eleverne. Endelig berører den også det principielle problem, om kostelevernes opførsel uden for skolen skal have indflydelse på deres skolegang.
Ifølge en politirapport tilkaldes politiet til Hornslet for at anholde en kostelev i toget fra Grenaa til Århus. Han havde "ladet sit vand ud af kupévinduet og ned på perronen". Da man forsøgte at anholde ham, satte han sig til modværge, samtidig med at hans kammerat også forsøgte at forhindre anholdelsen. Det siges også i rapporten, at "de pågældende 2 mænd lugtede af spiritus fra munden men frembød i øvrigt ikke synlige tegn på spirituspåvirkethed. De blev begge kl. 1511 erklæret for anholdt", men politibetjenten måtte først tage med til Århus, hvor der ventede assistance..
Der bliver en ret stor politisag ud af det, og rektor Hoffmeyer. bliver gjort bekendt med rapporten. Den 16. januar 1967 skriver formanden for Løvenholm Fondens bestyrelse til skovrider Due, der pr. 1. januar 1966 havde afløst A.H.Grøn, og takker, fordi han er blevet orienteret om sagen. Formanden har allerede været i kontakt med departementchef Michaelsen i Undervisningsministeriet, og de to er enige om, at man foreløbig må afvente politiets og myndighedernes reaktion. Og videre skriver han:
"Dernæst er vi af den opfattelse, at vi må have en indstilling fra rektor om hans stilling til
sagen. Såvidt jeg kan se, fremgår det af kompetanceaftalen, at beslutning om bortvisning træffes alene af rektor, som giver vedkommende hjem besked om hans indstilling, medens den endelige skriftlige meddelelse til hjemmet om bortvisningen foretages af Løvenholm.
Både departementchefen og jeg er af den opfattelse, at bortvisning fra kollegiet næppe bør ske, medmindre også bortvisning fra skolen kan foretages. Det er måske nok tvivlsomt, om man kan bortvise elever fra skolen på et grundlag som det foreliggende......
Jeg har ikke noget imod, at De viser rektor dette brev..."
Den 1. februar skriver rektor til skovrider Due om sin indstilling til sagen. Det fremgår, at sagen er blevet frafaldet mod den elev, som havde "hjulpet" sin kammerat ved anholdelsen, mens hovedpersonen er idømt 2 bøder på 100 kr. for usømmelig opførsel i toget. Rektor går ind for, at sidstnævnte bortvises, men Hoffmeyer gør dog også rede for, at hans indstilling til bortvisning også skyldes flere tidligere overtrædelser af ordensreglerne med dertil hørende advarsler.
Der har vist på alle kostskoler været diskussion om forholdet mellem elevernes status på kostafdelingen og deres status på selve skolen, og tendensen er nok gået fra, at disse 2 forhold var helt integreret, til, at man mere søger at holde de 2 forhold ude fra hinanden, idet man siger, at kostafdelingen skal være et "reservehjem" for eleverne, og elevernes opførsel i deres hjem har jo normalt ingen indflydelse på deres skolegang.
Dette forhold bliver naturligvis først og fremmest af betydning, når der er tale om bortvisning, og det må jo indrømmes, at selv om en kostelev kun bliver bortvist fra kostafdelingen, så får vedkommende et stort problem med at finde et andet sted at bo.
Men diskussionen dukker også frem i andre forhold. Således kommer der i begyndelsen af 1968 fra kollegianerne et forslag om, at kollegianerne ikke skal hentes ind på rektors kontor ved hver karaktergivning. Kollegianerne vil altså behandles som alle "almindelige" elever, som kun skal stå til ansvar over for deres forældre. Men her har det igen spillet ind, at kollegiet var et "reservehjem", og så bliver rektor jo en slags "reservefar".
Vanskelighederne med at få kollegiet fyldt op.
Omkring årsskiftet 1964-65 havde man lavet følgende grove budget for driften af kollegiet:
Kostlærere 30.000
(Husmoder 15.000)
Personale 200.000
Kost, 60 elever 70.000
Bygninger 10.000
Adm. 10.000
I alt 420.000
pr. elev 7.000
Som det allerede havde vist sig ved åbningen af kollegiet, var det imidlertid vanskeligt at få kollegiet fyldt op, og det blev ikke bedre de følgende år, idet der ved skoleårets begyndelse kun var følgende elevtal:
1965/66: 20
1966/67: 30
1967/68: 33
1968/69: 31
Det betyder selvfølgeligt, at kollegiet giver et stadigt større underskud. I et brev fra
19
Løvenholm Fonden til Undervisningsministeriet, som refereres nærmere nedenfor, opgøres
underskuddet som følger:
1964/65: 5.840
1965/66: 24.271
1966/67: 115.996
1967/68: 177.001
I det nævnte brev af 3. september 1968 fremsætter Fonden - efter en samtale med ministeriets departementchef - forslag om, at driften af Løvenholm Kollegium overgår til staten. I brevet gøres der kort rede for hele tilblivelseshistorien, og det nævnes, at det i alt, inkl. éngangs-tilskuddet på 300.000 til Grenaa Kommune og købesummen for grunden, har kostet 3.131.627 kr. + enkelte endnu ikke betalte udgiftsposter.
Direktionen mener, at den lave belægning skyldes, at kollegiet ikke kan klare sig i konkurrencen med de private gymnasieskoler med kostafdeling, fordi disse har en længere
tradition at bygge på, eller med statens kostafdelinger på grund af prisen, som på kollegiet var 500 kr. månedlig i 10 mdr., mens betalingen på statens kostafdelinger var bestemt af forældrenes indtægt og for mange androg 0 kr. Der blev dog også af Fonden givet enkelte fripladser under den gamle ordning.
I regnskabsåret 1967/68 forventes det endvidere, at Løvenholm Gods vil give et ret stort underskud, og da selve fondens formue ifølge fundatsen ikke må angribes, har man overvejet, om man skulle søge at sælge kollegiet, f.eks. til staten til fortsat brug som kollegium, til Grenaa kommune eller til andre. Direktionen er dog interesseret i, at Løvenholm Kollegium opretholdes som kollegium, og da der "efter de for direktioen foreliggende oplysninger skulle være visse muligheder for at få etableret en ordning, hvorefter kollegiet overdrages staten til brug, fremsætter direktionen herved forslag om, at driften af kollegiet overgår til staten".
Direktionen lægger vægt på, at en nyordning gennemføres hurtigst muligt, og foreslår, at det bliver pr. 1. april 1969. Man forudsætter, "at aftalen indgås for en vis årrække med adgang til opsigelse fra begge parter, men således, at Løvenholm Fonden forpligter sig til, såfremt det er Fonden, der opsiger aftalen, at videreføre Løvenholm Kollegium som alumnat for Grenaa Gymnasium i henhold til overenskomsten med Grenaa byråd, medmindre der skulle foreligge mulighed for at realisere Fondens endelige formål efter fundatsen, idet Fonden i så fald kan se sig nødsaget til at søge de fornødne midler hertil tilvejebragt ved salg af kollegiet".
Man ønsker navnet "Løvenholm Kollegium" bevaret, og det forudsættes også, at staten overtager hele driften af kollegiet, dets administration, indre og ydre vedligeholdelse m.v.
Direktionen anser det endvidere for rimeligt, at fonden modtager en årlig afgift for brugen af kollegiet som en delvis godtgørelse for rentetabet ved at have anbragt en kapital på ca. 3 mio. i kollegiet, idet man dog regner med at anvende en sådan afgift på fripladser på kollegiet, bl.a. til den friplads, som fonden ved kollegiets indvielse oprettede "i taknemmelighed over prof. Grøns store arbejde i forbindelse med kollegiets etablering" - kaldet "Professor Grøns værelse".
Det skal også være en forudsætning for en aftale, at "driften finder sted i overensstemmelse med fundatsen og overenskomsten med Grenaa kommune". Dette betød bl.a., at der stadig kun kunne optages drenge som elever, et krav som uden tvivl kom til at give problemer, ikke mindst fordi hele udviklingen i 70'erne gik i retning af et meget større behov for, at piger også
kunne tage en studentereksamen, ligesom flere og flere kostafdelinger blev åbnet for både drenge og piger. I midten af 1960'erne havde staten kun én kostafdeling for piger i Nyborg, mens Viborg Katedralskoles kostafdeling, som blev åbnet i 1957, var den eneste offentlige
kostafdeling for både piger og drenge.
Da både Grenaa Byråd og Grenaa Gymnasium var indforstået med en sådan ordning, skrives der efter mundtlige forhandlinger om detaljerne overenskomst om statens overtagelse af driften pr. 1. august 1969.
Overenskomsten følger de i brevet nævnte retningslinier, og det fastsættes, at Fonden betaler staten opholdsafgift for den alumne, der får tildelt "Professor Grøns værelse", idet Fonden efter rektors indstilling vælger den pågældende alumne.
Overenskomsten var uopsigelig fra statens side indtil 31. juli 1972, hvorefter den kunne opsiges med 3 års varsel til udgangen af en juli måned. Den var uopsigelig fra Fondens side, dog med den nævnte mulighed for at realisere Fondens primære formål: at oprette og drive en
selvstændig privat gymnasieskole med kostafdeling.
Da HF-kurserne var begyndt at dukke op, blev det tilføjet, at også elever på kursus til Højere Froberedelseseksamen kunne optages på kollegiet.
Kommunen gav tilsagn om at fritage kollegiet for kommunale ejendomsskatter, hvis gældende skattelovgivning gav hjemmmel dertil.
Elever på Grenaa Gymnasium skulle stadig have fortrinsret til benyttelse af lejrskolen på Løvenholm. I den forbindelse kan det tilføjes, at Løvenholm hvert år inviterede alle kostelever og ansatte til fin middag på lejrskolen på slottet.
Så længe staten har overtaget driften af kollegiet, kan kommunen ikke opsige overenskomsten mellem staten og Grenaa kommune. Hvis staten efter 1. juli 1972 opsiger overenskomsten, regner man med, at der "næppe vil være mulighed for kollegiedrift", og der skal i så tilfælde optages forhandlinger mellem Grenaa kommune og Fonden om bygningens fremtidige anvendelse, en bestemmelse der iøvrigt blev aktuel i midten af 70'erne, da der en overgang var forhandlinger om, at Grenaa kommune ville købe bygningen til bibliotek.
Overenskomsterne blev underskrevet af alle 3 parter: Løvenholm Fonden, Grenaa Byråd og Undervisningsministeriet d. 8. juli 1969.
Kollegiet under statslig drift, men stadig ejet af Løvenholm Fonden, 1969-78.
Til trods for at det nu blev billigere at være elev på kollegiet, var også de følgende år præget af, at der var for få ansøgere, så at der generelt kun var omkring 40 elever til de 60 pladser. Det var der nok 2 væsentlige grunde til. For det første måtte der jo stadigvæk kun optages drenge, og det passede ikke ind i tidens tendens med stadig flere blandede kostskoler. For det
andet skete der i 1960'erne og 1970'erne en voldsom udbygning af hele gymnasiesektoren, så flere og flere af de områder i Danmark, som ikke havde haft gymnasium, nu fik sit eget gymnasium. Målet var, at ingen skulle have mere end 25 km til et gymnasium, og dette mål blev efterhånden opfyldt langt de fleste steder. Tilbage blev først og fremmest nogle øsamfund som f.eks. Læsø, Samsø og øerne i det Sydfynske Øhav.
Denne udvikling bevirkede så, at Løvenholm Fondens bestyrelse ret hurtigt indså, at der kunne blive problemer med at få fundatsen endelig opfyldt, og i september 1973 skriver fonden til Undervisningsministeriet om disse overvejelser.
I december 1975 skriver Hoffmeyer til skovrider Due om de alt for få elever. Han nævner også, at Stenhus Kostskole nu har "overgivet sig" og optager piger, og han beder Due om at forelægge det for Fondens bestyrelse. Allerede i januar 1976 skriver Fonden så igen til Undervisningsministeriet om de meget store vanskeligheder med at få opfyldt fondens formål.
Først den 6. maj kommer der svar fra Undervisningsministeriet, der i mellemtiden har drøftet sagen med Justitsministeriet og Direktoratet for de Videregående Uddannelser. At sidstnævnte direktorat er med i billedet skyldes, at Fonden har nævnt muligheden af at bruge Fondens midler i forbindelse med uddannelse af forstkandidater. Ministeriet tilkendegiver, at man har forståelse for problemet, og ministeriet angiver de samme grunde som nævnt ovenfor, nemlig gymnasieudbygningen i hele landet, og at der kun kan optages piger. M.h.t. ændring af fundatsen til noget med forstuddannelse beder ministeriet om flere detaljer, ligesom man også gør opmærksom på, at udkast til ændret fundats skal forelægges Justitsministeriet.
Det bliver altså mere og mere klart, at Fonden er dybt inde i overvejelser, om man kan sælge kollegiet og så for pengene få oprettet en skole, der kunne opfylde fundatsens formål, og i september skriver Fonden direkte til Landbohøjskolen, at man er interesseret i noget med skovbrug.
Det viser sig dog, at Fonden også undersøger andre muligheder, idet man d. 7. oktober i et brev til bestyrelsesmedlemmerne fortæller om et møde med Grenaa Kommune. Det hedder heri, at kommunen er interesseret i et "kulturhus", og at sagen vil blive behandlet i et økonomiudvalgsmøde, men at der dog godt kan gå et par måneder inden en afgørelse.
Den 13. oktober kan man så læse om planerne i pressen: Grenå Kommune vil købe Løvenholmkollegiet. Af artiklen fremgår det, at det er et bibliotek, kommunen ønsker at bruge bygningen til. Der opstår en polemik mellem rektor Hoffmeyer, som ikke har været orienteret om sagen, og skovrider Due, som mener, at det må være overenskomstens parter, der forhandler. Rektor Hoffmeyer tager straks af sted for at drøfte sagen med Undervisningsministeriet, og resultatet bliver, at ministeriet afviser at nedlægge Grenå-kollegiet.
Den 13. oktober og altså samtidig med denne polemik anmoder Løvenholm Fonden i et brev til Undervisningsministeriet om at få ændret fundatsen. Man gør rede for, at Fondens oprindelige formål aldrig vil kunne opfyldes. Om Løvenholm Kollegium skriver man, at belægningen de senere år har været nede på omkring 50%, bl.a. på grund af den stærke udbygning af gymansiesektoren i de gymnasiefattige dele af landet. Man gør også opmærksom på, at fondsstifteren var meget interesseret i skov- og jordbrugsdrift, hvorfor det vil være i
hans ånd, hvis fundatsen ændres i den retning. Og man gør rede for, at man på Løvenholm allerede har haft skovbrugselever på uddannelse et par år, ligesom man i 1975/76 efter overenskomst med Landbohøjskolen og i samarbejde med Farum Skovdistrikt har haft et hold af 1.års-studerende på uddannelse. Det er tydeligvis en udbygning af sidstnævnte model, man
lægger op til. Og til det kræves en udbygning af de bygningsmæssige forhold på Løvenholm. Herom skriver man direkte, at "man forventer at kunne omdanne en eksisterende bygning hertil, alt i alt for en samlet investering på 1 mill. kr."
Den 25. november skriver Undervisningsministeriet et brev til Tilsynet med legater og stiftelser. Man henviser til Løvenholm Fondens ønsker om fundatsændring, og påpeger så, at ministeriet er interesseret i, at "kollegiet bliver bevaret som en kostskoleafdeling på linie med landets øvrige kostskoleafdelinger". Til problemet med den svage belægning siger man, at det formentlig skyldes, at der kun kan optages drenge. Derefter lufter ministeriet - vist for første gang - tanken om, at staten evt. skal overtage kostafdelingen. Samtidig gør man opmærksom på, at en evt. nedlæggelse - hvis det skulle blive tilfældet - bør ske over en længere periode, så ingen elever kommer i klemme.
Den 23. februar 1977 foreligger der en skrivelse fra Byggedirektoratet, hvor man har foretaget en beregning over de evt. udgifter ved at indrette kollegiet til piger (mellem 50.000 og 100.000), men man gør samtidig opmærksom på, at man ikke kan anvise de nødvendige midler til finansiering af en evt. statsovertagelse af Løvenholm kollegiet i finansåret 1976-77.
Den 1. marts 1977 afløste jeg rektor Hoffmeyer som rektor for Grenaa Gymnasium, og jeg blev meget hurtigt klar over, at det både a.h.t. kollegiets indre liv og dets beståen fremover var meget vigtigt at presse på for at staten overtog kollegiet. Jeg henvendte mig derfor også straks til skovrider Due, som videregav mine synspunkter til Direktionen for Løvenholm Fonden. Han skriver bl.a. "Forholdene på Løvenholm Kollegium er efter den nye rektors udtalelese i en telefonsamtale ikke tilfredsstillende. Han kommer fra Nyborg, hvor der er et "blandet" kollegium. Eleverne her kommer bl.a. fra øerne omkring Fyn, og de udgør et godt, stabilt, velfungerende elevkorps."
I løbet af april måned foreligger Justitsministeriets tilladelse til ændring af fundatsen, og Undervisningsministeriet "anbefaler varmt den foreslåede fundatsændring". Samtidig er forhandlingerne med Landbohøjskolen ved at falde på plads, og den 15 juli fremsender Løvenholm Fonden forslag til ny fundats til Undervisningministeriet. Samtidig skriver jeg til undervisningsminister Ritt Bjerregaard om forholdene på kollegiet og om vores store ønske om at give piger adgang. Ritt Bjerregaard svarer, at hun ikke kan udtale sig om, hvad der vil komme ud af forhandlingerne, men at der vil blive lagt vægt på de skitserede forhold under forhandlingerne.
I de følgende måneder arbejdes der så i stilhed på sagen, men den 11. marts 1978 sker det afgørende: Undervisningsministeriet søger om finansudvalgets tilslutning til at erhverve bygningerne til Løvenholm kollegium. Begrundelserne er de allerede nævnte.
Allerede d. 29. marts tiltræder finansudvalget købet af Løvenholm Kollegium med møbler og inventar for 3.140.650 kr. Nu er banen så klar til at invitere både drenge og piger ind på Løvenholm Kollegium eller Grenaa Gymnasiums Kostafdeling, som det herefter kommer til
at hedde. Tilbage var kun at foretage en ombygning af toilet- og bruserum. Denne medførte inddragelse af 3 værelser, så kapaciteten derefter blev 57 værelser.
Dermed er kollegiets forhindringsfyldte historie forsåvidt forbi, men det vil dog være rimeligt at følge historien lidt videre for at se, hvordan det så gik, nu hvor der var tale om en kostafdeling, der kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige 8 statslige kostafdelinger i landet.
Statslig kostafdeling 1978-86
Allerede i august 1978 blev de første piger optaget og i 1979 kom der flere til. I 1980
forespurgte Undervisningsministeriet os, om vi i lighed med Struer Gymnasium kunne
optage en hel grønlandsk HF-klasse. Undervisningsmæssigt var der blot den forskel, at eleverne skulle have grønlandsk i stedet for tysk. Vi sagde ja, og det betød så, at vi det år fik optaget et ganske stort antal piger. Isen var så at sige brudt.
På grund af de mange nye gymnasier, der blev bygget i de egne, hvorfra kostskolerne plejede at hente mange af deres elever, var der dog stadig en vis overkapacitet, hvilket også førte til nedlæggelse af et par kostafdelinger (først på Vestjysk Gymnasium, Tarm og noget senere på Aabenraa Statsskole). Det var derfor meget positivt, at Århus Amt i 1986 støttede, at elever fra Samsø kom på Grenaa Gymnasiums kostafdeling. De var tidligere i stort tal gået til Viborg Katedralskole. Vi bakkede støtten fra amtet op med et omfattende oplysningsarbejde både over for kulturudvalget på Samsø og over for eleverne og deres forældre. Resultatet blev, at over 30 elever fra Samsø blev optaget det år. Dermed var elevsammensætningen på Grenaa Gymnasiums kostafdeling blevet helt "normalt", både socialt og m.h.t. kønsfordeling. Det bevirkede samtidig, at kostafdelingen i de følgende år havde et uproblematisk indtag af elever. I flere år var det endda os, der måtte afgive elever til andre kostafdelinger.
Grenaa Gymnasiums kostafdeling kommer under Århus Amt 1986
I 1986 skete der også en administrativ ændring, omend den ikke mærkedes så meget i hverdagen som de tidligere ændringer. I forbindelse med statsskolernes overførsel til amterne, blev også statsinstitutionen "Grenaa Gymnasiums kostafdeling" overført til Århus Amt, hvorved tilhørsforholdet til amtet nu blev det samme for gymnasiet og for kostafdelingen. Regnskabsmæssigt fungerer de dog som to enheder.
Efter en meget omskiftelig historie havde Løvenholm Kollegium nu endelig fundet en "bæredygtig" form, og der er da heller ikke siden 1986 sket de store ændringer, hvorfor denne historiske beskrivelse også slutter her. Livet på kostafdelingen med alle sine personlige historier går videre, men dette indre liv har kun i meget ringe grad været emnet for denne historie, selv om der givet kunne komme mange interessante fortællinger ud af det.
Lad mig slutte med ønsket om, at mange elever stadig på kostafdelingen må finde nogle gode rammer og nogle gode kammerater, så det giver dem de bedste muligheder for at modnes og få en uddannelse på gymnasiet.

• Gallerier
• Jubilæumsbogen
• Livet på skolen
• GG i pressen
• Statistik og fakta
• Sange og taler
• Translokationstaler
• Kostskolens historie
• Livet på Skolen
• Translokationer
• Jubilæum