Saa er min foerste uge gaaet, og den er gaaet rigtig godt! Jeg forlod DK d. 8/1 kl. 6.30 og naaede foerst frem til min vaertsfamilie kl. 4.30 loerdag d. 9/1 grundet forsinkelser i Heathrow pga. snevejret. Efter et par timers soevn blev jeg hentet om morgen af en af Projects Abroads assistenter, som viste mig byen og laerte mig at benytte tro-tros, som er Ghanas billigste offentlige transportmiddel - en gammel rusten minibus, som umuligt kan overleve saa meget som et lille sammenstoed. Hehe..
Min vaertsmor hedder Mary, og er en af Accras velhavende indbyggere, og jeg kan ikke andet end at vaere yderst tilfreds med mit hjem; en sikkerhedsavagt doegnet rundt, aircondition, god mad og et rent hjem, der bl.a. er udstyret med en aeldre, men funktionel udgave af 'traek og slip', saa bedre kan det naesten ikke blive. Jeg bor, lige nu, sammen med fire andre frivillige i alderen 20-27, og vi har det rigtig godt sammen.
Min forste weekend tilbragte jeg med to andre frivillige, Sabrina og Carlie, paa lukserioes vis ved poolen hos et af de femstjernede hoteller - et lukserioest foersteindtryk, hehe..

Jeg arbejder paa 'Police Hospital', som er et sygehus for indsatte, kriminelle og politifolk samt deres familie. Lige nu er jeg paa barselsgangen, og der skal jeg vaere i to uger. De ansatte 'obibinis' (en moerk person) er rigtig soede ved mig, den nye 'obruni' (en hvid person) og jeg ser en masse. Min forste dag startede dog ikke saa godt. Jeg havde ca. vaeret paa arbejde i et kvarter hvorefter jeg kolapsede pga. den varme og meget taette luft grundet manglede aircondition og diverse kemikalier, men jeg kom heldigvis hurtigt paa benene igen :)
Indtil videre har jeg vaeret med til omkring fire foedsler. Det hele er meget anderledes end hjemme i lille trygge Danmark. Kvinderne her og utrolig staerke, de gaar selv ind til 'delivery room', fuldfoerer en foedsel uden nogen form for smertestillende og gaar selv tilbage til deres rum efter foedsel. Man kan tydeligt se, kvinderne har smerter, isaer naar de skal syes sammen efter en foedsel, hvis de er blevet klippet op forneden, men that's life here! En anden episode, som er vaerd at naevne, omhandler en fyr, som var taget for tyveri. Han kom totalskadet ind paa OPD med store huller, saar og flaenger i hovedet, men der var 'no mercy at all'. Pga det korrupte politi, er selvtaegt meget velkendt her, hvor befolkningen naesten slaar folk ihjel, hvis de ser dem stjaele. Ham her havde heldigvis overlevet overfaldet, men blev slet ikke behandlet som en levende - han blev koert udenfor, hvor han skulle vaskes, hvor de hev toejet af den skadede mand og raabte af ham "you're a bad boy", saa selvom 'equality' er et engelsk ord, er det ikke saerlig velkendt paa Police Hospital.

Alle os frivillige kommer rigtig godt ud af det med hinanden og har det rigtig sjovt sammen. Vi har, sammen, deltaget i 'drumming and dancing' og oplevet diverse taxiepisoder bl.a. med en amerikansk/asiatisk transvestit paa slaeb. Ghanesere elsker at feste og gaa ud - og det samme goer vi! Vi er naesten ude hver aften og weekenden tilbragte vi frivillige ogsaa sammen paa en oe kaldet Adafoah - verdens smukkeste og mest afstressede oe med palmer, sandstand og skoent vejr. Vi tilbragte aftenerne paa bedste maner med baal ved stranden, (selvfoelgelig) alkohol og godt humoer. Paa oeen boede verdens hyggeligste og mest skaeve 'rasta-guy', som ikke var bleg for at ryge en fed kl. 8 om morgenen, og han stod selvfoelgelig for musikken. Ghana er et land fyldt med hyggelige og utolig venlige mennesker - alt fra de rige koerende i store biler som Hummer og Mercedes til de fattige, men stadig glade mennesker, som lever af den lille smule profit, deres lille butik giver dem. En af mine venner ved navn Sammi er en af de mange fattige i Ghana. Han er hjemloes og bor på standen, men selvom han ikke har meget, er han en af de gladeste mennesker, jeg kender og har altid overskud til at gå ud om aftenen. Det er saa utroligt inspirerende, hvor meget man kan vaerdsaette saa lidt!

Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa