Mad og måltider

Maden er en vigtig del af kostskolelivet.

Du har mødepligt til måltiderne og det er her vi mødes og taler om stort og småt.

Grenaa Kost

Frokostbuffet

Vi bestræber os på, at det er rart og hyggeligt at spise sammen i spisestuen.

Køkkenpersonalet sætter en ære i, at du får serveret sund, hjemmelavet og frisktilberedt mad.
Du kan forvente en kombination af traditionel dansk mad og internationale retter.

Når du har fødselsdag, må du vælge, hvad vi skal spise til frokost og ved eftermiddagsserveringen.

Grenaa Kost spisestue

Frokost i spisestuen

 

Der er forskel på at spise sammen i en familie og så at spise 100 personer sammen. Hold derfor øje med, hvad der forventes af dig ved at lægge mærke til, hvad andre gør. Personalet vil også altid vise dig tilrette.

Særlige kostbehov
Hvis du har særlige kostbehov, skal du oplyse det på ansøgningsskemaet til kostskolen. Det kan for eksempel være, hvis du er vegetar, lider af allergi, eller har religiøse overbevisninger, som betyder, at der er fødevarer, du ikke spiser.
Når du flytter ind, tager vi en samtale med dig, hvor vi afklarer, hvilken kost du kan spise.

Mad til gæster
Hvis du har en gæst, skal du købe madbilletter. Det gør du via Safeticket.