18. maj 2012
Rektor kneb en tåre

Da Rektor Ole Fjord på sin 60 års fødselsdag mødte op til, hvad han troede var en almindelig morgensamling, blev han meget overrasket. Elevrådet havde i al hemmelighed arrangeret et brag af en fødselsdagsfest for deres meget vellidte rektor.

Først var der flag og fødselsdagssang. Derefter tale fra elevrådsformand Trine Thøgersen. Så en morsom lejlighedssang accompagneret af elever, og derefter et muntert indslag med elever, som udtalte sig om Ole (eller hvem det nu var, de var blevet bedt om at udtale sig om).

Eleverne havde også allieret sig med Kostskolen, som havde bagt en kæmpemæssig chokoladekage. Jo, Rektor blev fejret med manér. Se billederne i galleriet og læs elevrådsformandens tale