Taler ved jubilæet

Læs rektor Ole Fjords og borgmester Jan Petersens taler ved receptionen i fredags

Ole Fjords tale:

Grenaa Gymnasium 1961-2011

Indledning

50 år er på én gang meget lang tid og meget kort tid.

 Målt ud fra graden af grå nuancer og briller i forsamlingen må man på den ene side konstatere, at en del af os allerede var på banen i 1961 - skolens første leveår - for ikke ret lang tid siden…..

 På den anden side var det samfund og det Djursland, vi havde i 1961 i bund og grund et helt andet end det, vi kender i dag. Og i den forstand er 50 år en evighed.

 Samfundsmæssige rammer

I 60´erne blev Danmark forvandlet fra landbrugssamfund til industrisamfund. Den økonomiske vækst tog fart - også i Grenaa - med en hidtil uset lokal urbanisering og udbygning af industriarbejdspladser.

 "Gymnasiet på Heden" blev grundlagt i 1961 - ikke mindst på baggrund af fremsynede politikere i Grenaa Kommune, for hvem det lykkedes at få godkendt oprettelsen af et gymnasium i et område, der ret beset var for lille. Og på samme tid besluttede Løwenholmfonden at oprette et kollegium, en kostafdeling, der tages i brug i 1966.

 I 60´erne var det kun 10 procent af en årgang, der blev studenter - og de kom ikke fra Djursland! I dag er det 63 procent på landsbasis, selv om Djursland stadig ligger et godt stykke under gennemsnittet.

 Elevtallene er i årene løb gået op og ned. Lige for tiden var vi på "Store Tælledag" forleden 670 elever - heraf 89 på kostskolen - kun overgået af elevtallet i 1982/1983, hvor der var 672. Til gengæld var der dengang 29 klasser, nu er der 24! Jo, jo - produktiviteten er gået op!

 Skoleejeren var i starten Grenaa Kommune, så blev det Århus Amt ,og nu er det så selveje under staten. Tænk sig at kunne gå ned til borgmesteren og bede ham hoste op med pengene! Måske skulle man prøve?

 Nu skriver vi 2011. Og hvad så? Man fristes til at citere St. St. Blicher: "Ak hvor forandret!"

 Globaliseringen af økonomien og centraliseringen har sat sit præg på Djursland med virksomhedslukninger og udflytninger. Men indtil videre overlever vi - og mon ikke vi klarer en krise mere!

 Vi har byttet industrisamfundet ud med et informationssamfund, hvor vi skal leve af at anvende den viden, som skal leveres af uddannelse og forskning.

 Og det er både godt og skidt!

 I 2011 er velfærdsstaten på vej til at blive en konkurrencestat, hvor statens primære opgave er at sikre landets og det enkelte individs konkurrenceevne og overlevelse i et globaliseret økonomi.

 Fokus flytter sig i retning af nyttetænkning og uddannelsesøkonomi frem for uddannelse og dannelse af mennesket. Fra dannelse til kompetence, fra pædagogisk tænkning til taxametertænkning.

 Den røde tråd

Er gymnasierne så på vej til at blive uddannelsesfabrikker, hvor alt målrettes efter nytteværdi?

 Nej. Det er jeg ret sikker på aldrig vil ske. Ikke så længe det er mennesker af kød og blod, der bringer liv og lyst ind i skolen!  Elever, lærere og TAP´er lader sig heldigvis ikke styre af firkantet nyttetænkning!

 Af jubilæumskriftet fremgår det at elevernes oplevelse af skolen ikke har ændret sig nævneværdigt i de 50 år. Et par stikord fra de årlige beretninger fra eleverne selv om deres indtryk af skolen og overgangen fra folkeskolen:

 "Jeg mødte engagerede elever, der gjorde, at jeg har turdet gøre noget, tage spring…."

 "Omgangstonen og formen utrolig afslappet, og det samme gælder holdningen til alle slags mennesker. Denne accept og tolerance gør miljøet på Grenaa Gymnasium utroligt rart at færdes i."

 En smuk beskrivelse af de værdier, denne skole altid har haft!

 Selv om pædagogikken i de 50 år er gået fra blækhus over kridt til digitalisering og smartboards - og selv om lærerne ser lidt yngre ud end vi gjorde - er de grundlæggende af samme gode kaliber. Det handler om fagligt og pædagogisk engagement og ikke mindst: En helt grundlæggende respekt og interesse for elevernes ve og vel.  

 Lærerne har i alle de 50 år desuden været pædagogisk nysgerrige, parate til at kaste sig over det ene projekt efter det andet. Selv om en ung rektor måske nok gav den lidt for meget i midt 90´erne. Resultatet var en forside på skolebladet med papirskibe i bassinet, der sejlede i hver sin retning under overskriften "De mange skibe i søen".

 TAP´erne burde have et helt kapitel for sig. Helt tilbage til skolens førstepedel, Aksel og førstekaffedame, Gudrun har det været et must, at skolen, eleverne, lærerne og kosteleverne skulle passes efter alle kunstens regler - og den tradition lever i bedste velgående.

 For ledelsen og skiftende bestyrelser har Djurslandsvisionen - det at give uddannelsesmuligheder til alle uanset rang og stand - igennem alle årene været i fokus. Indførelsen af HF i 69 spillede og spiller fortsat en central rolle i denne strategi.

 Det lokale, det internationale og det globale har igennem de 50 år udviklet sig organisk og fylder mere og mere - på det sidste med oprettelse af IB-uddannelsen i 00´erne og markeringen af den globale dimension i undervisningen gennem medlemskabet af "Globale Gymnasier".

 I 1961 var det reformen af 1903, som var det lovgivningsmæssige grundlag for Grenaa Gymnasiums undervisning. Arvesølvet fra 1903 - demokratiseringen af uddannelsen, almendannelsen og de såkaldte realfag - er stadig grundlaget for skolen og har været det i alle de 50 år.

 Er uddannelsen god nok? JA!  Beviset kan I se her i salen. Hvilken virksomhed kunne ellers give en 50 års garanti for et godt produkt? Det kunne vi for 50 år siden - og det kan vi - i al beskedenhed - også nu.

 Det helt afgørende for vores uddannelser på Grenaa Gymnasium er at forberede eleverne på de eksistentielle valg, der skal træffes - både hvad angår fremtidig uddannelse og det liv, man vælger at leve.

 Det har været hovedopgaven i de forløbne 50 år - og det er det fortsat.

 Jeg vil slutte af med at citere skolens første rektor, Johannes Hoffmeyer fra grundstensnedlæggelsen af 14. august 1961, fordi jeg synes de stærke ord sammenfatter ånden og kulturen på Grenaa Gymnasium igennem de 50 år:

 "Jeg nedmurer den anden sten …..i håbet om, at vi, der skal virke her på Grenaa Gymnasium må forstå at skabe et rigt og frugtbart skoleliv i medmenneskelighedens navn."

 Tillykke med jubilæet!

Jan Petersens tale:

Tale ved Grenaa Gymnasiums 50 års jubilæum fredag den 16. September 2011.

I "Det forsømte forår" fortæller Hans Scherfig om onde lærere og  intrigante studenter og vi får en barsk beskrivelse af den danske gymnasieskole.

Den 6. marts 1975 besøgte Hans Scherfig Grenaa Gymnasium i en fællestime, hvor han med sin skarpe stemme og retorik fortalte om sit forfatterskab.

Blandt mange erindringer fra tiden på Grenaa Gymnasium står denne fællestime særlig stærkt. Den overbeviste kommunist spiddede det kapitalistiske samfund  fra talerstolen på et provinsgymnasium af de nyere,  domineret af elever fra arbejder og bondehjem og hvor adskillige ville blive den første student i  familien.

Rektoren hed Johannes Hoffmeyer med aner i det lokale borgerskab. Han kunne være trådt ud af Hans Scherfigs latinskole. Han underviste i det klassiske fag - oltidskundskab - og rummede en aura af akademisk højhed. 

Forskellene mellem Hans Scherfigs forsømte forår og  Grenaa Gymnasiums livgivende og frie forår er mangfoldige. Nok rummede rektor en værdighed, der gjorde, at han kunne komme op til et kvarter for sent til de få ugentlige timer i oldtidskundskab.

Men når han så stod der - original, begavet og fortællende ud i den græske mytologi - så var det spændende. De græske orgier blev til hippiefestivaller og vi forstod hvilke primitive urkræfter mennesker rummer, når vi fester igennem.

Evnen til at rumme det hele - værdighed, højt fagligt niveau, en uformel tone - og det, der frem for alt har givet unge fra hele Djursland en fantastisk ungdom: fornemmelsen af at være voksen og selvstændig uden at stå helt alene.

Alt det rummede gymnasiet - og det gør det også i dag - for jeg synes stadig det er  denne rektors ånd, der giver genklang mellem væggene. De tusinder der har suget visdom til sig her siden gymnasiets første rektor gik fra borde, har jo ikke kendt ham.

Men der er noget uforanderligt og alligevel konstant fornyende over det, der foregår i disse rum.

"Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve". Disse ord fra den romerske feltherre Pompejus smykker en væg her på skolen.

Unge mennesker vælger ungdomsuddannelse og skal for alvor sætte kursen mod det voksne og selvstændige liv. De skal kunne navigere sikkert i et globalt hav, fyldt med klippeskær og møder ind imellem andre skibe, der er ude af kurs.

Opgaven med at udstyre unge fra hele Djursland til denne sejlads, er løst for mange af os, ja og nu endda i flere generationer. De mange, der engang var de første studenter i deres familie, sender nu deres børn her ud til skolen på heden med den største  glæde og stolthed.  For vi ved de får så gode år og vi ved de bliver så meget bedre udstyret til livet. Og så ikke at forglemme den glæde det er at dele sit ungdomssted med sine børn.

I gør det godt. I er et gymnasium til tiden, uden at miste forbindelsen til fortiden. I er et gymnasium med en markant fornemmelse for fremtiden.

Den globale virkelighed og udsynet er så stærkt repræsenteret i form af IB-uddannelsen. De kreative og musiske sider af livet udfolder sig i højeste potens. Faglighed og kompetence er stærkt repræsenteret i form af en lærestab, hvor nogle gerne og i mange år, tager den daglige tur ude fra Århus og ind til Grenaa. Det gør de, fordi dette gymnasium er som det er, har jeg hørt dem sige.

Da gymnasiet blev født, skete der noget nyt og ukendt i industribyen Grenaa. Der kom en pæn portion akademikere til byen. Og de var jo lidt anderledes end de vævere, maskinarbejdere og industriarbejdere, som ellers dominerede byen.

Der kom nye meninger ind i den lokale debat. Strømninger fra de større byer, fik også lokalt mæle. Nå - mener de nu det, de der røde ude fra lærerværelset på gymnasiet - kunne være en bemærkning i det lokale regerende parti dengang. Forstår de ikke, at vi skal leve af vores industriarbejdspladser og så må de finde sig i det lugter lidt engang imellem.

Det var dengang. I dag er I fuldt integreret i dagligdagen her. I er ikke længere på distancen overfor den almindelige befolkning og I er det ikke, fordi der er så mange af jer der bor her, er en del af dagligdagen og helt naturligt indgår i byens og kommunens liv.

Men I er først og fremmest integreret i vores dagligdag, fordi I bredt og dybt har trukket vore unge ud på heden, givet dem skippereksamen og sendt dem ud i den store verden med solide kundskaber, stærke sociale kompetencer og en stærk identitet.

I vil være her de næste mange år, bidrage til at vi får endnu flere af vore unge gennem ungdomsuddannelserne, hente unge til byen udefra, som så gennemføre deres uddannelse netop her. I trækker verden ind til os og I åbner os ud mod verden. I er et fyrtårn i den globale landsby, placeret her på spidsen af den næse, som giver Jylland profil.

I er en del af det samlede ungdoms- og uddannelsesmiljø vi som kommune satser på netop her i Grenaa, hvor I deler område med Viden Djurs, en ny social- og sundhedsskole og en kommende overbygningsskole. I er også naboer til Grenaa Idrætscenter og Norddjurs Kommunes 10. klassescenter.

Derfor mødes vi by, kommune og uddannelsesinstitutioner her  i fremtiden  og i et stærkt partnerskab for vore unge.

Jeg vil slutte med at bringe Norddjurs Kommunes store og taknemmelig lykønskning til 50 års jubilæet. Tak fordi I er her og fordi I er som I er. I fortjener et længe leve, for det gør I. 50 år er jo ingen alder, når man er så ung i sind.

Grenaa Gymnasium - længe leve.

Du er her: