Besøg fra Nairobi

I uge 41 havde Grenaa Gymnasium besøg af elever og lærere fra Nairobi Academy fra Kenya. Det blev en forrygende uge for begge parter

De kenyanske gæster blev hentet af deres værtsfamilier på banegården i Aarhus lørdag d. 8.okt. Der var ingen problemer med at finde ud af hvem, der hørte sammen med hvem, for bekendtskaberne var for længst startet forinden på Facebook.

 I løbet af ugen blev gæsterne præsenteret for både folkedans, engelskundervisning på aftenskole, jazzaften i Grenaa, ølbrygning og meget andet godt. Grenaa Gymnasiums globalgruppe, der består af elever, viste rundt og tilrette på skolen.

Eleverne deltog i undervisningen i både stx-klasser og IB-klasser, og de var på cykeltur med en ad skolens lærere og fik set ungdomsskolen. De var på ekskursion til Aarhus, hvor de besøgte Aros, domkirken, universitetet og Bruuns Galleri. Til gengæld leverede de et forrygende improviseret tale- og sangshow på morgensamlingen, hvor også 3.ak  - værtsklassen - optrådte med en sang til gæsterne.

Mange fordomme blev nedbrudt i løbet af de otte dage - som en af GG's elever sagde: "De er jo lige som os selv". Og de unges livsstil, drømme og interesser er da også mere ens, end man skulle have troet. Der blev knyttet venskaber,og mange græd, da turen igen gik hjemad til Kenya.

Samarbejdet med Nairobi Academy sker som følge af Grenaa Gymnasiums medlemskab af netværket Globale Gymnasier.

Se billeder fra besøget her og videooptagelser her og her.

Kontakt os

Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa

Tlf.   +45 8758 4050 
Fax. +45 8758 4060
E-mail     gg@grenaa-gym.dk
Elektronisk fakturering:
EAN nr. 5798000557390
CVR nr. 29542481

 

 

 

  
Globale Gymnasiers hjemmeside

        Projektfrivillig_logo_RGB.jpg