Hvordan smager ler?

...der er kun én måde at finde ud af det på. Læs Nanna Faddersbøls (3st) beretning

"Hm? Anderledes, overraskende fin i konsistensen, men delikat." Sådan lød det fra en af eleverne, der deltog i en ekskursion for afgangsklassernes naturgeografihold, efter at have vendt en klump dansk ler i munden, som var de til en øl-smagning på det lokale bryghus. Det var dog ikke alle elever, der var af samme opfattelse, flere holdt sig hellere i baggrunden og lod de andre æde løs. De vidste nemlig at bussen var fyldt op til randen med kage, som skulle spises senere på dagen.                                                                  
Alle disse forskellige smagsoplevelser, som i øvrigt også indebar smagen af gode hjemmelavede madpakker, røde pølser og chokolade skildpadder, som Hanne Krøyer (NG lærer) delte ud af med et smil på læben, da nogle ihærdige elever gjorde et godt stykke arbejde for at finde en meget sjælden jordtype, nemlig blå jord. Fra Hanne lød det at hun gav flødeboller, hvis det lykkedes os elever at finde denne jord. Men da det der blev fundet ikke var helt blåt, valgte Hanne at give chokolade skildpadder til alle hendes dejlige elever. Tak Hanne!

I løbet af dagen gik turen rundt på Djursland, men ikke efter en tilfældig rute. Turen var planlagt så vi fulgte en form for tidslinje, i forbindelse med Djurslands tilblivelse, herunder istidernes indflydelse. Ved de forskellige stoppesteder, stod en lille gruppe elever for at informere resten af holdet om de væsentlige fakta for det pågældende sted.                                                                                                                                              
I løbet af dagen var vi både en tur ved vandet (Sangstrupklint), ude på Lars Tyndskids marker, hvor man ikke kan se andet end fladt landskab og marker i alle retninger. Vi var ved en grusgrav, på Jernhatten, ved Stubbe sø, i nationalparken Mols Bjerge hvor det gik meget op og ned, og mange andre steder. Ved alle de forskellige destinationer skulle vi i mindre grupper tage jordprøver, som vi senere har brugt til databehandling hjemme på gymnasiet, hvilket var selve formålet med turen.

Selvom vi fik jord under neglene og sved på panden af at spise kage og vandre op og ned af bakkerne, var det i det store hele en glimrende tur. Det var en afveksling fra den normale skolegang, hvilket virkede som noget positivt for de fleste. Stemningen var god og vejret var godt, hvad mere kunne vi forlange?
- måske flødeboller fra Hanne?

 Se billeder her

Kontakt os

Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa

Tlf.   +45 8758 4050 
Fax. +45 8758 4060
E-mail     gg@grenaa-gym.dk
Elektronisk fakturering:
EAN nr. 5798000557390
CVR nr. 29542481

 

 

 

  
Globale Gymnasiers hjemmeside

        Projektfrivillig_logo_RGB.jpg