... som var arrangeret i forbindelse med 1.g'ernes naturvidenskabelige grundforløb..
Forud var gået næsten 90 minutter med sanseoplevelser udført af to meget veloplagte fysikstuderende fra Århus Universitet.
I løbet af to dage oplevede alle 1. stx eleverne klassevis et fysikshow med masser af action sammensat af lyd, lys og lugte. Tirsdag i 2. modul var det 1.uk, der var i vælten. Det blev åbnet med 20.000V og en syltet agurk udsat for 230V vekselspænding, hvilket gav udslag i gulligt lys og herlige agurkedufte…
Ellers var der fokus på diverse våben frembragt ved hjælp af henholdsvis induktion og undertryk. Metaldele røg i loftet og bolde blev på gangene skudt langt væk med stor fart.
Heavy Rock- gruppen ACDC leverede musikken til ”stående ildbølger” – et flot bølgende spektakulært lysshow frembragt af afbrænding af flaskegas i et metalrør fyldt med små huller.
Med en temperatur på minus 196 grader celsius blev flydende kvælstof benyttet til adskillige kolde eksperimenter så som stødkogning og skydannelse.
Alt i alt et spændende modul med mange overraskende eksperimenter, som kan ses i galleriet.