Mobiler byttet til pølser

Grenaa Gymnasium vandt konkurrencen mod Grenaa Handelsskole om at indsamle flest brugte mobiltelefoner

I dag kunne vinderen af mobiltelefonindsamlingskonkurrencen offentliggøres, og som forventet vandt Grenaa Gymnasium med ialt 222 indsamlede telefoner. Det gav 0,37 indsamlede telefoner pr. elev mod Handelsskolens 0,09 telefoner pr. elev. 

Konkurrenceånden har været høj mellem Handelsskolen og Grenaa Gymnasium de sidste to uger. Djurslands Bank har nemlig udlovet en præmie i form af gratis grillede pølser med brød - og håneret - til den skole, der kan indsamle fleste brugte mobiltelefoner pr. elev. 

Et amerikansk firma giver 40 kr. pr. mobiltelefon, og pengene går til Den Danske Børne Ulykkesfond. Firmaet reparerer derefter telefonerne og sender dem til 3. verdenslande. Udover at gøre gavn skåner det også miljøet, når mobiltelefonerne bliver indsamlet.

Alt i alt et bragende godt formål, som der på Grenaa Gymnasium er blevet støttet rigtig godt op om. Vinderen blev offentliggjort på morgensamlingen fredag, og vi siger stort tillykke ... til os selv! Et meget passende link i forbindelse med pølsepræmien kan ses på You Tube. Se også billederne af de mange mobiltelefoner i vores galleri.

/JA

Kontakt os

Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa

Tlf.   +45 8758 4050 
Fax. +45 8758 4060
E-mail     gg@grenaa-gym.dk
Elektronisk fakturering:
EAN nr. 5798000557390
CVR nr. 29542481

 

 

 

  
Globale Gymnasiers hjemmeside

        Projektfrivillig_logo_RGB.jpg