Globaldag om flygtninge

Elever deltager i heldags-rollespil om flygtninges vilkår

Grenaa Gymnasium har haft besøg af organisationen Crossing Borders og 12 internationale elever fra Krogerup Højskole. 

Rollespil om flygtninge

Arrangementet bestod af nogle forøvelser, hvor eleverne skulle sætte sig ind i en fiktiv kultur og opleve, hvordan fordomme bestemmer, hvordan man tænker om kulturen. Derefter skulle eleverne forberede et rollespil, hvor nogle flygtninge skulle ansøge om at komme over grænsen til "Paradise Island". Her stod vagter parat til at forhindre, at flygtningene kom uretmæssigt ind. Socalrådgivere behandlede deres sag efter de love, som Paradise Island havde fastsat, og imens stod humanitære observatører og journalister parat til at observere og dokumentere forløbet.

Gæster fra lokalområdet

Rollespillet blev fremført og debatteret efter en virkelig lækker global frokost, som kostskolen havde stået for til hele skolen. Om eftermiddagen var forskellige internationale gæster fra lokalområdet med til at afholde workshops, bl.a. unge fra Røde Kors-centret, som spillede venskabsfodboldkamp med eleverne. Der kom også en repræsentant for integrationsrådet på Djursland, en flygtning og tidligere snigskytte, som var kommet til Grenaa fra Sandholmlejren samt en foredragsholder som fortalte om pakistansk musik.

Egne elever som workshopledere

Også internt på Grenaa Gymnasium var elever parate til at afholde workshops, bl.a. fortalte nogle af vores IB-elever om deres oplevelser som enten flygtninge eller tilflyttere til en ny kultur. Nogle af de elever, som har deltaget i Mini-United Nations-projektet fortalte om deres arbejde, og Globalgruppen tilbød også at fortælle om deres arbejde i foråret med bl.a. indsamlingsarbejde og information om lande i syd.

Alt i alt en spændende dag med både leg og stof til eftertanke, selvom der var en del ventetid mellem de forskellige aktiviteter. Noget Globaludvalget vil skrive sig bag øret til næste arrangement.

Se billederne fra globaldagen i galleriet

/LT

Kontakt os

Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa

Tlf.   +45 8758 4050 
Fax. +45 8758 4060
E-mail     gg@grenaa-gym.dk
Elektronisk fakturering:
EAN nr. 5798000557390
CVR nr. 29542481

 

 

 

  
Globale Gymnasiers hjemmeside

        Projektfrivillig_logo_RGB.jpg