Skolen har ud over skolebestyrelsen et elevråd, et pædagogisk råd, et samarbejdsudvalg, et miljø- og sikkerhedsudvalg samt en række andre udvalg, der typisk består af en leder og et antal lærere og elever. Udvalgene kan træffe beslutninger eller rådgive bestyrelse og ledelse.
Aktivitetsudvalget tager sig af alle aktiviteter uden for undervisningen, og halvdelen af medlemmerne i udvalgene er elever, der er valgt gennem elevrådet. Udvalget står for:
Desuden samarbejder udvalget med elevforeningen Olympos om Olymposfester og med Operation Dagsværksgruppen.
Budgetudvalget, som er rådgivende og uden elever, tager sig især af budgetter og ansøgninger om bevillinger m.v.
Pædagogisk udvalg tager sig af alt vedrørende læring og undervisning, fx pædagogiske målsætninger, pædagogiske debatarrangementer, arbejdet i skolens lærerteam samt evaluering. Der er to elevrepræsentanter i dette udvalg.
Time/fagfordelingsudvalget arbejder med fagudbud, holdoprettelse, skemalægningsprincipper og fordeling af timer til lærerne.
Hver klasse har et lærerteam, der koordinerer undervisningen og sørger for at fordele klassens skriftlige arbejde jævnt hen over året. For at hjælpe jer med at omstille jer fra folkeskolen til gymnasiet, holder vi den første tid en række kurser i studieteknik, læseteknik, sprogforståelse osv. Det er lærerteamets opgave at sørge for, at der bliver fulgt op på disse kurser i de forskellige fag.