STX-uddannelsens opbygning
Grundforløbet
Gymnasiet begynder med et grundforløb på ½ år, som er ens for alle elever. Grundforløbet giver dig indsigt i gymnasiets fag og arbejdsmetoder og forbereder dig til valg af studieretning.
Grundforløbsklasserne danner vi så vidt muligt af elever, der har ønsket samme studieretning, men den endelige klassedannelser foregår først efter valget af studieretning i december. Da grundforløbet er ens for alle, kan man godt skifte klasse, hvis man ønsker en anden studieretningsklasse end den, man valgte på forhånd
Studieretningsforløb
Efter grundforløbet følger et studieretningsforløb på 2½ år.
En studieretning består af en række fælles obligatoriske fag, tre nært beslægtede studieretningsfag og valgfag.
Du har de obligatoriske fag og studieretningsfagene i samme studieretningsklasse, og det giver gode muligheder for samarbejde mellem fagene.
Valgfag
Valgfagene vælger du i slutningen af 1. eller 2.g. Valgfagene giver dig mulighed for at dyrke dine særlige interesser og/eller forberede dig på eventuelle adgangskrav på den uddannelse, du senere vil søge ind på.
Opbygning af en STX-studieretning
STX | GRUNDFORLØB | STUDIERETNING |
Obligatoriske fag | Dansk | Dansk A |
St.retningsfag | Ingen studieretningsfag | 2 eller 3 studieretningsfag |
Valgfag | Ingen valgfag | 1 eller 2 valgfag efter eget valg |
Studieretningsfag
Studieretningsfagene afhænger af hvilken studieretning, du vælger. Det er elevernes valg, der bestemmer hvilke studieretninger der bliver oprettet. Du kan være sikker på at få en studieretning inden for en af de 4 hovedgrupper, men hvis der kun er dig og nogle få andre elever, der vælger en bestemt studieretning, bliver du nødt til at vælge om.
I 1.g skal du vælge et kunstnerisk fag. Det er enten musik eller billedkunst. Hvis du vælger den kunstneriske studieretning med musik som studieretningsfag, skal du vælge musik som kunstnerisk fag i 1.g.
Alle skal endvidere vælge 2. fremmedsprog. På Grenaa Gymnasium tilbyder vi tysk (fortsættersprog), der afsluttes efter 2.g, samt fransk (begyndersprog) og spansk (begyndersprog), der afsluttes efter 3.g. Når du søger om optagelse skal du afgive ønske om kunstnerisk fag og 2. fremmedsprog – hvis du søger en sproglig studieretning skal du dog ikke angive 2. fremmedsprog på ansøgningskemaet.
Her kan du se en grafisk oversigt over vores studieforløb fordelt på de forskellige studieretninger på STX. (Åbner i nyt vindue)
Læs mere om studieretningerne
Sproglige studieretninger
Musiske/kreative studieretninger
Samfundsfaglige studieretninger
Naturvidenskabelige studieretninger

Klasselokale
Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
DK - 8500 Grenaa
| Tlf. | +45 8758 4050 |
| Fax. | +45 8758 4060 |
| gg@grenaa-gym.dk | |
| Elektronisk fakturering: | |
| EAN nr. | 5798000557390 |
| CVR nr. | 29542481 |