første studenter 2016 Grenaa Gymnasium
20
jun
2016

Spænding, lettelse og glæde

Årets første STX og HF-studenter på Grenaa Gymnasium

Mandag d. 20. juni sprang de første studenter ud på Grenaa Gymnasium. “Jeg glæder mig over at opleve den atmosfære af spænding og lettelse og glæde, som hele skolen summer af i dag,” siger rektor Helene Bendorff Kristensen, da hun sammen med nogle af dagens tidlige studenter hejser flaget. “Det er en fantastisk oplevelse, at skulle dimittere en så stor årgang med hele seks STX-klasser og tre HF-klasser.” Dimissionen finder sted fredag og 141 STX-studenter og 73 HF-studenter vil modtage eksamensbeviser fra Grenaa Gymnasium.