23
okt
2016

Anklung-koncert og tableau vivant på museet

Elever fra Grenaa Gymnasium bidrog til mangfoldigheden i Kulturnatten

Fredag d. 14. oktober bidrog musik- og billedkunstelever fra Grenaa Gymnasium til Kulturnatten i Grenaa. 1.g-billedkunstelever udstillede deres arbejder med Tableau Vivant, som går ud på at analysere og fortolke et berømt maleri fra kunsthistorien ved at efterligne motivet og fotografere det – altså på med kostumer og tag opstilling! Det kræver nøje observation af billedet, evne til at sætte ord på sin oplevelse af billedet til de andre og samarbejde i gruppen at få det til at gå op i en højere enhed.
En høj grad af præcision og samarbejde var nødvendigt i 2.g-musikelevenes koncert på det traditionelle javanesiske instrument anklung. Hør eleverne præsentere instrumentet og spille på det.