Talentpleje
For dig der har lyst og vilje til at dyrke faglige interesser i endnu højere grad.
Ankomst
Når du ankommer til kostskolen tager kostlærererne, det øvrige personale og tutorerne imod dig.
Tutorerne er 2. eller 3.årselever på Kostskolen. De ved, hvordan det er at være ny på Kostskolen og skulle lære alt og alle at kende.
Du bliver præsenteret for din tutor, som vil samarbejde med dig om at få en god start på kostskolelivet.
Den første måned
Den første måned på Kostskolen er der en masse introduktionsaktiviteter, som giver dig god mulighed for at få nye venner.
Tutorerne viser dig blandt andet rundt på Kostskolen og i Grenaa by.
En af de fem kostlærere bliver din personlige kontaktlærer.
Dit værelse
Dit værelse på Kostskolen er møbleret i forvejen, men du må gerne medbringe dine egne møbler.
Et standardværelse måler 214 x 326 cm. Dertil hører en forgang på 152 x 105 cm med klædeskab, håndvask og spejl. Forhør dig evt. om de præcise mål og data vedrørende dit værelse.
Værelset er blevet grundigt rengjort og vedligeholdt inden du flytter ind.
Indflytning
Du skal altid aftale indflytning med kostskoleleder
Julie Møller. Hun træffes på tlf. +45 4049 9884
• Gratis adgang til highspeed WiFi og stik til kabel-tv
• Lille korridor med spejl og håndvask
• Seng, skrivebord, skab, reol
Der er fælles nyrenoverede toiletter og badeværelser på hver gang.
Medbring evt. badekåbe.
Vores fællesarealer giver dig mange muligheder for både at passe dit skolearbejde og hygge dig sammen med de øvrige kostelever.
I vores nye fællesområde finder du:
• TV og stereoanlæg
• Klaver
• Billiard/pool
• Bordtennis
• Bordfodbold
• Brætspil
I kælderen er der desuden biograf, motionsrum og Art Room
Du kan få lov til at bruge dagligstuen til private formål, hvis du aftaler det med vagthavende kostlærer i god tid i forvejen
På hver etage er der en opholdsstue og et tekøkken med:
• Mikrobølgeovn
• Elkeddel
• Køleskab med fryser
• Lille køkkenskab til hver elev
Andre fællesrum:
Bemærk venligst at brug af kostskolens motionsrum samt øvrige idrætfaciliteter sker på eget ansvar!
Hvis du har en gæst, skal du købe madbilletter. Det gør du via Safeticket.