Røde Kors-ambassadører på Grenaa Gymnasium
26
sep
2016

Gymnasieelever hverver indsamlere til Røde Kors

Hjem-IS kvitterede med is til hele skolen.

Søndag d. 2. oktober er der indsamling til fordel for Røde Kors over hele landet, og igen i år vil en del af indsamlerne i Grenaa være elever på Grenaa Gymnasium.

 

Faktisk har hele 40 elever meldt sig og det udløste gratis is fra Hjem-IS til hele skolen i mandagens frokostpause.

På billedet ovenfor ses tre af skolens Røde Kors-ambassadører, Lærke Nielsen 3.u, Marie Mauritzen 3.u, og Mette Paulsen 2.u sammen med Røde Kors’ indsamlingsleder i Grenaa, Sonja Christensen.